Job 29

1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Ankò, Job te reprann diskou. Li te di:

2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

“O ke m te menm jan ke m te ye nan mwa lontan yo! Kon nan jou ke Bondye te bay rega sou mwen yo;

3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

Lè lanp Li yo te briye sou tèt mwen, e pa limyè Li, mwen te mache pase nan fènwa a;

4 som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

Jan mwen te ye nan pi bèl nan jou mwen yo, lè amitye Bondye te sou tant mwen an;

5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

lè Toupwisan an te toujou avè m, e pitit mwen yo te antoure mwen;

6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

lè pa mwen yo te benyen nan bè e wòch la t ap vide ban mwen gwo flèv lwil!

7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.

Lè m te konn sòti nan pòtay lavil la, pou m te gen chèz mwen sou plas la.

8 Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,

Jennonm yo te wè m, e te kache kò yo, e granmoun yo te konn leve kanpe.

9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,

Prens yo te sispann pale e te mete men yo sou bouch yo.

10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

Vwa a moun pwisan yo te rete, e lang yo te kole anlè nan bouch yo.

11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.

Paske lè zòrèy la te tande m, li te rele m beni, e lè zye a te wè m, li te fè temwayaj benediksyon,

12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

akoz mwen te delivre malere ki te kriye pou sekou, avèk òfelen ki pa t gen moun pou ede l la.

13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

Benediksyon a sila ki te prèt pou peri yo te rive sou mwen e mwen te fè kè vèv la chante avèk jwa.

14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

Mwen te abiye nan ladwati e li te kouvri m; jistis mwen te tankou yon manto, avèk yon tiban.

15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

Mwen te sèvi kon zye pou avèg yo, e pye pou sila bwate yo.

16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

Mwen te yon papa pou malere a, e ka ke m pa konnen an, mwen te chache twouve bout li.

17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

Mwen te kase machwè a mechan an e mwen te retire viktim nan anba dan l.

18 Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;

Konsa, mwen te reflechi, “Mwen va mouri nan pwòp kay mwen, e mwen va kontwole jou m yo anpil tankou sab.”

19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

Rasin mwen gaye tankou dlo e lawouze kouche tout lannwit sou branch mwen yo.

20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«

Fòs mwen toujou nèf, e banza m renouvle nan men m.’

21 Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;

“Moun yo te koute e te tann. Yo te sispann pale pou tande konsèy mwen.

22 ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;

Apre pawòl pa m, yo pa t pale ankò, e pawòl mwen yo te etonnen yo.

23 de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.

Yo te tann mwen tankou lapli. Yo te ouvri bouch yo pou bwe, konsi se pou lapli nan sezon prentan.

24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.

Mwen te souri sou yo lè yo pa t kwè, e limyè a figi m pa t janm vin ba.

25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.

Mwen te chwazi yon chemen pou yo, te chita tankou chèf, e te demere tankou wa pami sòlda yo, tankou yon moun ki bay rekonfò a sila ki andèy yo.”