< Job 29 >
1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
约伯又接着说:
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
惟愿我的景况如从前的月份, 如 神保守我的日子。
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
那时他的灯照在我头上; 我借他的光行过黑暗。
4 som i mine modne Aar, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
我愿如壮年的时候: 那时我在帐棚中, 神待我有密友之情;
5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
全能者仍与我同在; 我的儿女都环绕我。
6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
奶多可洗我的脚; 磐石为我出油成河。
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde paa Torvet.
我出到城门, 在街上设立座位;
8 Naar Ungdommen saa mig, gemte den sig, Oldinge rejste sig op og stod,
少年人见我而回避, 老年人也起身站立;
9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Haand paa Mund,
王子都停止说话, 用手捂口;
10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
首领静默无声, 舌头贴住上膛。
11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet saa og tilkendte mig Ære.
耳朵听我的,就称我有福; 眼睛看我的,便称赞我;
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
因我拯救哀求的困苦人 和无人帮助的孤儿。
13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
将要灭亡的为我祝福; 我也使寡妇心中欢乐。
14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
我以公义为衣服, 以公平为外袍和冠冕。
15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
我为瞎子的眼, 瘸子的脚。
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
我为穷乏人的父; 素不认识的人,我查明他的案件。
17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
我打破不义之人的牙床, 从他牙齿中夺了所抢的。
18 Saa tænkte jeg da: »Jeg skal dø i min Rede, leve saa længe som Føniksfuglen;
我便说:我必死在家中, 必增添我的日子,多如尘沙。
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
我的根长到水边; 露水终夜沾在我的枝上。
20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Haand!«
我的荣耀在身上增新; 我的弓在手中日强。
21 Mig hørte de paa og bied, var tavse, mens jeg gav Raad;
人听见我而仰望, 静默等候我的指教。
22 ingen tog Ordet, naar jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende paa dem;
我说话之后,他们就不再说; 我的言语像雨露滴在他们身上。
23 de bied paa mig som paa Regn, spærred Munden op efter Vaarregn.
他们仰望我如仰望雨, 又张开口如切慕春雨。
24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Aasyns Lys fik de ej til at svinde.
他们不敢自信,我就向他们含笑; 他们不使我脸上的光改变。
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
我为他们选择道路,又坐首位; 我如君王在军队中居住, 又如吊丧的安慰伤心的人。