Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
— «Shübhisizki, kümüsh tépilidighan kanlar bar, Altunning tawlinidighan öz orni bardur;
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Tömür bolsa yer astidin qéziwélinidu, Mis bolsa tashtin éritilip élinidu.
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Insanlar [yer astidiki] qarangghuluqqa chek qoyidu; U yer qerigiche charlap yürüp, Qarangghuluqqa tewe, ölümning sayiside turghan tashlarni izdeydu.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
U yer yüzidikilerdin yiraq jayda tik bolghan quduqni kolaydu; Mana shundaq adem ayagh basmaydighan, untulghan yerlerde ular arghamchini tutup boshluqta pulanglap yüridu, Kishilerdin yiraqta ésilip turidu.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Ashliq chiqidighan yer, Tekti kolan’ghanda bolsayalqundek körünidu;
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Yerdiki tashlar arisidin kök yaqutlar chiqidu, Uningda altun rudisimu bardur.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
U yolni héchqandaq alghur qush bilmeydu, Hetta sarning közimu uninggha yetmigen.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Hakawur yirtquchlarmu u yerni héch dessep baqmighan, Esheddiy shirmu u jaydin héchqachan ötüp baqmighan.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
Insan balisi qolini chaqmaq téshining üstige tegküzidu, U taghlarni yiltizidin qomuriwétidu.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Tashlar arisidin u qanallarni chapidu; Shundaq qilip uning közi herxil qimmetlik nersilerni köridu;
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Yer astidiki éqinlarni téship ketmisun dep ularni tosuwalidu; Yoshurun nersilerni u ashkarilaydu.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Biraq danaliq nedin tépilar? Yorutulushning makani nedidu?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Insan baliliri uning qimmetliklikini héch bilmes, U tiriklerning zéminidin tépilmas.
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
[Yer] tégi: «Mende emes» deydu, Déngiz bolsa: «Men bilenmu bille emestur» deydu.
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Danaliqni sap altun bilen sétiwalghili bolmaydu, Kümüshnimu uning bilen bir tarazida tartqili bolmas.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Hetta Ofirda chiqidighan altun, aq héqiq yaki kök yaqut bilenmu bir tarazida tartqili bolmaydu.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Altun we xrustalnimu uning bilen sélishturghili bolmaydu, Ésil altun qacha-quchilar uning bilen héch almashturulmas.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
U ünche-marjan, xrustalni ademning ésidin chiqiridu; Danaliqni élish qizil yaqutlarni élishtin ewzeldur.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Éfiopiyediki sériq yaqut uninggha yetmes, Sériq altunmu uning bilen beslishelmeydu.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Undaqta, danaliq nedin tépilidu? Yorutulushning makani nedidu?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Chünki u barliq hayat igilirining közidin yoshurulghan, Asmandiki uchar-qanatlardinmu yoshurun turidu.
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
Halaket we ölüm peqetla: «Uning shöhritidin xewer alduq» deydu.
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Uning mangghan yolini chüshinidighan, Turidighan yérini bilidighan peqetla bir Xudadur.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Chünki Uning közi yerning qerigiche yétidu, U asmanning astidiki barliq nersilerni köridu.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
U shamallarning küchini tarazigha salghanda, [Dunyaning] sulirini ölchigende,
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
Yamghurlargha qanuniyet chüshürginide, Güldürmamining chaqmiqigha yolini békitkinide,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
U chaghda U danaliqqa qarap uni bayan qilghan; Uni nemune qilip belgiligen; Shundaq, U uning bash-ayighigha qarap chiqip,
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Insan’gha: «Mana, Rebdin qorqush danaliqtur; Yamanliqtin yiraqlishish yorutulushtur» — dégen».
