Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
Zagotovo obstaja žila za srebro in prostor za zlato, kjer ju prečiščujejo.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Železo je vzeto iz zemlje in bron je staljen iz kamna.
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
On postavlja konec temi in preiskuje vso popolnost: kamne iz teme in smrtno senco.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Poplava izbruhne ven, proč od prebivalca, celo vode, pozabljene od stopala. Posušene so, odtekle so proč od ljudi.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Glede zemlje, iz nje prihaja kruh, in pod njo je obrnjeno, kakor bi bil ogenj.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Njeni kamni so mesto za safirje in ta ima zlati prah.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Je steza, ki je nobena perjad ne pozna in ki je jastrebovo oko ni videlo.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Levji mladiči je niso pomendrali niti krut lev ni šel mimo nje.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
Svojo roko izteguje nad skalo, gore prevrača pri koreninah.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Reke vrezuje med skalami in njegovo oko vidi vsako dragoceno stvar.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Poplave zvezuje pred poplavljanjem in stvar, ki je skrita, prinaša na svetlobo.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Toda kje se bo našla modrost? In kje je kraj razumevanja?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Človek ne ve za njeno vrednost niti je ni najti v deželi živih.
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
Globina pravi: ›V meni je ni.‹ Morje pravi: ›Ta ni z menoj.‹
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Ni je moč dobiti za zlato niti ne bo srebro odtehtano za njeno vrednost.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Ta ne more biti primerjana z zlatom iz Ofírja, z dragocenim oniksom ali safirjem.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Zlato in kristal ji ne moreta biti enaka in njena zamenjava ne bo za dragocenosti iz čistega zlata.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Nobene omembe ne bo narejene o koralah ali o biserih, kajti cena modrosti je nad rubini.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Topaz iz Etiopije ji ne bo enak niti ne bo ovrednotena s čistim zlatom.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Od kod potem prihaja modrost? In kje je kraj razumnosti?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Videti je, da je skrita pred očmi vseh živih in prikrita pred zračno perjadjo.
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
Uničenje in smrt pravita: ›O njeni slavi sva slišala s svojimi ušesi.‹
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Bog razume njeno pot in on pozna njen kraj.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Kajti gleda do koncev zemlje in vidi pod celotnim nebom,
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
ko naredi težo za vetrove in vode odmerja z mero.
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
Ko je naredil odlok za dež in pot za bliskanje groma,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
potem jo je videl in jo oznanja. Pripravlja jo, da, in razpoznava.
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Človeku pa pravi: ›Glej, strah Gospodov, to je modrost; in oditi od zla je razumevanje.‹«
