< Job 28 >

1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
Sylv hev sin stad, der dei det finn, og gullet, som dei reinsa vinn,
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
og jarn fram or jordi fær, og kopar ut or steinen bræ’r;
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
På natteskuggen gjer dei slutt og myrkheims steinar granskar ut.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Djupt under by med annsamt liv i gruvor bergmenn kliv og sviv.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
På jordi brødkorn fram dei driv, men inni upp som eld dei riv.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Safiren sit i steinar der, og der seg og gullklumpar ter,
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Ei ørnen kjenner denne veg, for haukesyn han løyner seg.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Ei stolte rovdyr vegen fann, og løva aldri gjeng på han.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
På harde steinen dei handi legg; då sturtar mang ein bergevegg.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
I berget seg gangar grev og skodar mang ein skatt so gjæv.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Dei dytter til for rennand’ å, det løynde fram for ljoset må.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Men visdomen, kvar er han å få? Og kvar skal ein vitet nå?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Slett ingen veit hans verd og vinst; i manneheim han ikkje finst;
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
Avgrunnen dyn: «Her ei han er!» Og havet segjer: «Ikkje her!»
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Du kann’kje kjøpa han for gull, men sylv ei vega prisen full,
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
og ei for gull ifrå Ofir, ei for onyks, ei for safir.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Ei gull og glas er nok til kaup, og ei til byte fingull-staup.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Korall, krystall gjeld ikkje her. Visdom er meir enn perlor verd.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Topas frå Kus er altfor ring, ja, reinast gull vert ingen ting.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Visdomen, kvar kjem han ifrå? Og kvar skal ein til vitet nå?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Det ingen veit på denne jord; ei fugl det fann, kvar helst han for.
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
Avgrunn og daude segjer greidt: «Eit gjetord er alt det me veit.»
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Men Gud han kjenner denne veg; han veit kvar visdom løyner seg.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Han skodar heilt til heimsens tram, og under himmeln ser han fram.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
Då vinden han med vegti vog og sette mål for vatnet og,
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
då han gav regnet lovi si og ljomet veg å ganga i,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
då såg han og synte fram og granska honom umhugsam.
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Til menneskja han sagde so: «I Herrens otte visdom sit, og fly det vonde, det er vit.»»

< Job 28 >