< Job 28 >
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
Sølvet har jo sin grube, og gullet, som renses, sitt finnested;
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
jern hentes frem av jorden, og sten smeltes til kobber.
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
De gjør ende på mørket, og inn i de innerste kroker gransker de stener som ligger i det sorte mørke;
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
de bryter en sjakt langt borte fra menneskers bolig; der ferdes de glemt, dypt under menneskers føtter; der henger de og svever langt borte fra mennesker.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Av jorden kommer det brød; men inne i den blir alt veltet om som av ild.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Safiren har sin bolig i dens stener, og gullklumper finnes der.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Ingen rovfugl kjenner stien dit ned, og intet falkeøie har sett den;
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
stolte rovdyr har ikke trådt på den, ingen løve har skredet frem over den.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
På den hårde sten legger de sin hånd, de velter hele fjell om fra grunnen av.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
I berget sprenger de ganger, og allehånde kostelige ting får de se.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
De demmer for dryppet av vannårene og fører skjulte ting frem i lyset.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Men visdommen hvor skal den finnes? Og hvor har forstanden sin bolig?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Intet menneske kjenner dens verd, og den finnes ikke i de levendes land.
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
Dypet sier: I mig er den ikke, og havet sier: Den er ikke hos mig.
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Den kan ikke kjøpes for kostelig gull, og dens pris ikke opveies med sølv.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Den opveies ikke med Ofirs gull, med den dyre onyks og safir.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Gull og glass kommer ikke op imot den, og en kan ikke bytte den til sig for kar av fint gull.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Koraller og krystall kan ikke engang nevnes, og det å eie visdom er bedre enn perler.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Etiopias topas kommer ikke op imot den; den kan ikke opveies med det reneste gull.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Hvor kommer da visdommen fra? Og hvor har forstanden sin bolig?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Den er dulgt for alle levendes øine, den er skjult for himmelens fugler;
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
avgrunnen og døden sier: Bare et frasagn om den er kommet oss for øre.
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Gud kjenner veien til den, og han vet hvor den har sin bolig.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
For hans øie når til jordens ender; allting under himmelen ser han.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
Da han fastsatte vindens vekt og gav vannet dets mål,
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
da han satte en lov for regnet og en vei for lynstrålen,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
da så han visdommen og åpenbarte den, da lot han den stå frem og utforsket den.
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Og han sa til mennesket: Se, å frykte Herren, det er visdom, og å fly det onde er forstand.