Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
Habet argentum, venarum suarum principia: et auro locus est, in quo conflatur.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Ferrum de terra tollitur: et lapis solutus calore, in aes vertitur.
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Tempus posuit tenebris, et universorum finem ipse considerat, lapidem quoque caliginis, et umbram mortis.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Dividit torrens a populo peregrinante, eos, quos oblitus est pes egentis hominis, et invios.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Terra, de qua oriebatur panis in loco suo, igni subversa est.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Locus sapphiri lapides eius, et glebae illius aurum.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Semitam ignoravit avis, nec intuitus est eam oculus vulturis.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Non calcaverunt eam filii institorum, nec pertransivit per eam leaena.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
Ad silicem extendit manum suam, subvertit a radicibus montes.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
In petris rivos excidit, et omne pretiosum vidit oculus eius.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Profunda quoque fluviorum scrutatus est, et abscondita in lucem produxit.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Sapientia vero ubi invenitur? et quis est locus intelligentiae?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Nescit homo pretium eius, nec invenitur in terra suaviter viventium.
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
Abyssus dicit: Non est in me: et mare loquitur: Non est mecum.
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Non dabitur aurum obrizum pro ea, nec appendetur argentum in commutatione eius.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Non conferetur tinctis Indiae coloribus, nec lapidi sardonycho pretiosissimo, vel sapphiro.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Non adaequabitur ei aurum vel vitrum, nec commutabuntur pro ea vasa auri:
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Excelsa et eminentia non memorabuntur comparatione eius: trahitur autem sapientia de occultis.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Non adaequabitur ei topazius de Aethiopia, nec tincturae mundissimae componetur.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Unde ergo sapientia venit? et quis est locus intelligentiae?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Abscondita est ab oculis omnium viventium, volucres quoque caeli latet.
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
Perditio et mors dixerunt: Auribus nostris audivimus famam eius.
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Deus intelligit viam eius, et ipse novit locum illius.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Ipse enim fines mundi intuetur: et omnia, quae sub caelo sunt, respicit.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
Qui fecit ventis pondus, et aquas appendit in mensura.
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
Quando ponebat pluviis legem, et viam procellis sonantibus:
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
Tunc vidit illam, et enarravit, et praeparavit, et investigavit.
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Et dixit homini: Ecce timor Domini, ipsa est sapientia: et recedere a malo, intelligentia.
