Job 28

1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,

“Oasr luf ma silver uh pukpukyak we; Oasr pac acn ma gold uh aknasnasyeyuk we.

2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

Mwet uh pukanak osra liki ye fohk uh Ac munanla copper uh in kofelik ac sororla liki eot uh.

3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

Mwet uh suk pac acn ma lohsr oemeet in konauk ma oan we. Elos suk in acn loal lun faclu Ac pukanak yen lohsr uh in konauk eot uh.

4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

Loes liki acn ma mwet uh muta we — Acn ma falken mwet uh soenna fahsr we — Mwet uh pikin laf ye eol uh, Yen ma elos ac mukena orekma we. Elos ac atla na ke sucl uh ke elos ac orekma in luf uh.

5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

Mwe mongo kapak infohk uh yak, A ye pacna infohk se inge Ma nukewa itungyuki ac musalsalu.

6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.

Eot infohk uh oasr wek sapphire kac, Ac kutkut in faclu oasr gold kac.

7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;

Won hawk uh tia ku in liye inkanek nu ke lufin puk ma saok uh, Won vulture tia pac wi sohksok fin acn inge.

8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.

Wangin lion ku kutena kosro sulallal Wi forfor ke inkanek muku inge.

9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;

“Mwet uh pikin eot ma arulana keke, Ac ikruiya eol uh ke elos pukanla pe eol uh.

10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

Ke elos ac putala lufin eot uh, Elos konauk wek na saok.

11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

Elos ac pikin nwe sun acn ma infacl uh soror we me, Ac oru tuh ma wikla oan yen lohsr uh in ku in liyeyuk.

12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

Tusruktu, pia acn ma lalmwetmet uh ku in koneyukyak we? Kut ac luti ya kut in etala?

13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

“Lalmwetmet uh tia ma ac ku in koneyukyak yurin mwet uh; Wangin mwet etu lupan saokiya.

14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«

Yen loal in meoa uh, ku inkof uh Fahk mu lalmwetmet uh tia koneyukyak we.

15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

Silver ac gold tia ku in sang moli.

16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

Gold ma wo oemeet, ku wek ma arulana saok, Tia ku in saok oana lalmwetmet uh.

17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,

Lalmwetmet uh saok liki gold, Ac saok liki sufa orekla ke gold, ku glass ma wo emeet uh.

18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,

Saok lun lalmwetmet uh yohk liki Ma saok inkof uh, ku wek crystal ac ruby.

19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

Wek topaz ac gold ma wo oemeet uh Tia ku in lumweyuk nu ke saok lun lalmwetmet uh.

20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

“Fin angan, na pia mutaweyen lalmwetmet? Kut ac luti ya kut in etala?

21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;

Wangin ma oasr moul la ku in liye, Finne won ke pacl el sohksok uh el tia pac liye.

22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«

Finne misa, ku mwe kunausla, Eltal fahk mu eltal lohng mukena ke srumunyuk.

23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

“God mukena pa etu inkanek nu we, Ac etu lah lalmwetmet uh ac koneyukyak oya,

24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

Mweyen El liye acn nukewa faclu, Ac liye ma nukewa ma oan ye kusrao.

25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,

Ke God El sang ku nu sin eng uh, Ac wotela lah ac pia lupan meoa uh;

26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,

Ke pacl se God se sulela lah af uh ac kahkla oya, Ac inkanek ma pukunyeng in pulahl uh ac fahsr kac;

27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

Pa ingan pacl se ma God El liye lalmwetmet, ac srikeya lupan woiya uh, Na El akkeyala.

28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«

“God El fahk nu sin mwet uh, ‘Kowos fin ke lalmwetmet, kowos enenu in sunakin Leum. Ac kowos fin lungse etauk, kowos enenu in forla liki ma koluk.’”