< Job 28 >
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
Anverite, gen yon min pou ajan e yon plas pou rafine lò.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Fè retire nan pousyè a e kwiv la fonn soti nan wòch la.
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Lòm fè tenèb la pati, e rive jis nan dènye limit lan. Li chache twouve wòch kap kache a, ak nan pwofon fènwa.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Li fouye yon twou fon byen lwen kote moun rete, kote ki bliye nèt pa pye moun. Konsa, yo pandye, yo balanse byen lwen limanite.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Pou tè a, depi nan li, manje sòti, men anba, li boulvèse tankou dife.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Wòch li se sous a pyè safi yo. Epi nan pousyè li, genyen lò.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Chemen li pa rekonèt pa koukou, ni zye grigri pa janm wè l.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Bèt pi fewòs yo pa mache la, ni lyon pa pase sou li.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
Li mete men li sou wòch silèks la. Li chavire mòn yo soti nan baz yo.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Li kreve kanal ki pase nan wòch yo, e zye li wè tout sa ki presye.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Li bouche flèv yo pou dlo pa koule e sa ki kache yo, li fè yo parèt nan limyè.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
“Men se kibò yo twouve sajès? Epi kibò yo jwenn sajès la?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Lòm pa konnen valè li, ni valè li pa kab twouve nan peyi moun vivan yo.
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
Labim nan di: “Li pa nan mwen”. Lanmè a di: ‘Li pa bò kote m’.
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Lò pi pa egal ak valè l, ni ajan pa kab peze kon pri li.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Valè li pa kab konpare ak lò Ophir, oswa oniks presye, oswa safì.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Ni lò ni vit pa egal avè l, ni li pa kab fè echanj pou bagay ki fèt an lò fen.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Koray ak kristal, bliye sa nèt. Posede sajès se pi wo ke pèl.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Topaz a Éthiopie a pa kab konpare avè l; ni li pa kab valorize an lò pi.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
E byen, se kibò sajès la sòti? Epi kibò anplasman bon konprann nan ye?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Konsa, li kache a zye de tout èt vivan yo e kache menm a zwazo syèl yo.
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
Labim nan ak lanmò a pale: ‘Ak zòrèy nou, nou konn tande rapò bagay sa a.’
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Bondye konprann chemen li e Li konnen plas li.
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
“Paske Li chache jis rive nan dènye pwent latè e wè tout bagay anba syèl yo.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
Lè L te bay pwa a van an e te divize dlo yo pa mezi,
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
Lè L te etabli yon limit pou lapli e yon chemen pou kout eklè,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
Li te wè l e Li te deklare li. Li te etabli li e anplis, Li te konprann bout li.
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Konsa, a lòm Li te di: ‘Gade byen, lakrent Senyè a, se sa ki sajès; epi kite mal, se sa ki bon konprann.’”