Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
“Nĩ kũrĩ handũ harĩa betha yenjagwo o na nĩ harĩ handũ harĩa thahabu ĩtheragĩrio.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Kĩgera kĩrutagwo kuuma tĩĩri-inĩ, nakĩo gĩcango kĩrutagwo mahiga-inĩ gĩgatwekio.
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Mũndũ nĩkũniina aniinaga nduma; acaragia mahiga macio nginya kũrĩa kũriku mũno, o kũu nduma ĩrĩ ndumanu mũno.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Mũndũ atũrĩkagia irima thĩ kũraya na kũrĩa andũ matũũraga, agakinya kũndũ kũrĩa mũndũ aariganĩirwo nĩgũthiiaga; kũu kũraihanĩrĩirie na andũ nĩkuo acunjuuraga akĩereeraga.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Thĩ nĩkuo kuumaga irio, no na kũu thĩinĩ mũhuro kũgarũrũkĩte gũkahaana ta gũcinĩtwo na mwaki;
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
mahiga-inĩ ma thĩ nĩkuo kuumaga yakuti ĩrĩa ya bururu, na mũthanga wayo ũkoragwo na ngũmba cia thahabu.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Gũtirĩ nyoni ndĩa-nyama yũĩ gacĩra kau kahithe, na gatirĩ konwo nĩ riitho rĩa hũngũ.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Nyamũ iria ciĩtĩĩaga itirĩ ciagathiĩra, o na gũtirĩ mũrũũthi ũkageragĩra.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
Guoko kwa mũndũ gũtharĩkagĩra gũkanyiita ihiga rĩa nyaigĩ, na gũkaguũria itina cia irĩma.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Enjaga mungu ũgatũrĩkia rwaro rwa ihiga; maitho make makĩonaga igĩĩna ciaruo ciothe.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Ethaga itwe cia njũũĩ, na indo iria hithe agaciumĩria ũtheri-inĩ.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
“No ũũgĩ-rĩ, ũngĩoneka kũ? Ũmenyo ũtũũraga kũ?
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Mũndũ ndangĩmenya thogora wa ũũgĩ; ndũngĩoneka bũrũri wa arĩa marĩ muoyo.
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
Kũrĩa kũriku mũno kuugaga atĩrĩ, ‘Ndũrĩ thĩinĩ wakwa’; narĩo iria rĩkoiga atĩrĩ, ‘Ndũrĩ gũkũ gwakwa.’
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Ndũngĩgũrĩka na thahabu ĩrĩa therie mũno, kana thogora waguo ũthimwo na betha.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Ndũngĩgũrĩka na thahabu ya Ofiri, kana ũgũrĩke na onigithi ĩrĩa ĩrĩ goro mũno, o na kana yakuti ĩrĩa ya bururu.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Thahabu kana icicio-rĩ, itingĩhota kũgerekanio naguo; o na kana ũkũũranio na mathaga ma thahabu.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Maricani kana ngenyekenyi iria cia goro itiagĩrĩire kũgwetanio naguo; thogora wa ũũgĩ ũkĩrĩte wa ruru ĩrĩa ndune.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Yakuti ya Kushi ndĩngĩigananio naguo; o na ndũngĩgũrĩka na thahabu ĩrĩa therie mũno.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
“Hakĩrĩ ũguo-rĩ, ũũgĩ ũngĩkiuma nakũ? Ũmenyo ũtũũraga kũ?
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Nĩmũhithe kũrĩ maitho ma ciũmbe ciothe iria itũũraga muoyo, ũkahithwo o na nyoni cia rĩera-inĩ.
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
Mwanangĩko na gĩkuũ ciugaga atĩrĩ, ‘No mũhuhu waguo ũkinyĩte matũ-inĩ maitũ.’
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Ngai nĩooĩ njĩra ya gũthiĩ kũrĩa ũrĩ, na nowe wiki ũũĩ kũrĩa ũtũũraga,
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
nĩgũkorwo nĩonaga mũthia wa thĩ, na nĩonaga maũndũ marĩa mothe marĩ rungu rwa igũrũ.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
Rĩrĩa aathimĩire rũhuho nditi yaruo, o na agĩthima maaĩ-rĩ,
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
rĩrĩa aarutĩire mbura watho ĩrũmagĩrĩre, na agĩtemera rũheni na marurumĩ njĩra-rĩ,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
nake nĩonire ũũgĩ na akĩũthima; aũrũmirie na akĩũthuthuuria.
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Agĩcooka akĩĩra andũ atĩrĩ, ‘Gwĩtigĩra Mwathani-rĩ, ũcio nĩguo ũũgĩ, Nakuo gũtheemaga ũũru nĩ ũmenyo.’”
