Job 28
1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
Ngun tainae tangkom ao katang, sui sôlêinae a hmuen hai ao.
2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
Sum teh talai dawk hoi la e lah a o, rahum teh talung dawk hoi thawng e lah ao.
3 Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
Tami ni hnonae dawk a pout sak teh, a hmuen kingkadi e pueng totouh a tawng awh, duenae tâhlip hoi hmonae thung vah a cei awh teh a tawng awh.
4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
Tami a ohoehnae koe vah tangkom a tai teh, khok ni a pahnim e hmuennaw hah tami hoi a kâhlanae hmuen koe a bang awh teh, pou a kâhuet awh.
5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
Talai e tui dawk hoi rawca tâconae lah a o, a rahim lah teh hmai ni talai a kâthungsak e patetlah ao.
6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
Hote talungnaw teh, sapphire talung a phukaawm a tâconae a kung lah ao. Sui kanuinaw hai ao.
7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
Hote lamthung teh tavanaw ni panuek hoeh, mataw e mit ni hai hmawt hoeh.
8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
Ka po e sendek ni hai coungroe hoeh, ka matheng e sendek hai cet boihoeh.
9 Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
Talung dawk tami ni kut a toung teh, mon hah a kung koehoi pakhuppathan lah dek a palei.
10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
Lungsongpui hah a kavi teh, ravohong a sak teh, a mit hoi a phukaawm poung e hno hah a hmu.
11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
Tui ka phuek e hah a tawng teh, kâhrawk e hnonaw hah angnae dawk a tâcokhai.
12 Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
Hateiteh, nâ lah maw lungangnae hmuthainae teh, nâ lah maw panuethainae hmuen hah ao.
13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
Aphu onae tami ni panuek hoeh, Tami onae ram dawk hmu thai lah awm hoeh.
14 Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
Kadunge ni kai koe awm hoeh telah a ti, talî ni kai koe awm hoeh a ti.
15 Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
Sui hoi ran thai lah awm hoeh, aphu teh ngun hoi hai bangnue thai lah awm hoeh.
16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
Ophir talung phu kaawm ni hai phat thai hoeh, aphu kaawm poung e onyx hoi sapphire ni hai phat thai hoeh.
17 Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
Sui hoi talung phukaawm ni hai phat thai hoeh, sui kathoung hoi hai thung thai lah awm hoeh.
18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
Koral hoi jasper hai deipan han kamcu hoeh, Bangkongtetpawiteh, lungangnae phu teh, Rubies talung hlak hai a phu hoe a rasang.
19 Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
Ethiopia ram e topaz talung phu kaawm ni phat thai hoeh, sui kathoung ni hai aphu onae phat thai hoeh.
20 Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
Hot patet lae lungangnae teh, nâhoi maw a tho, thoumthainae hmuen teh nâ lah maw ao.
21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
Kahringnaw pueng e mit ni a khet teh hmawt thai hoeh, kalvan e tavanaw ni hai a tawng teh hmawt thai hoeh.
22 Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
Rawkphainae hoi duenae ni a dei awh e kamthang hah, ka hnâ ni a thai telah ati awh.
23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
Cathut ni a lamthung hah a panue pouh teh, hmuen hai a panue
24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
Bangkongtetpawiteh, ama ni talai apout totouh a khet, kalvan rahim pueng hah a hmu.
25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
Kahlî teh khing hane hoi, tui teh bangnuenae hoi bangnue hane,
26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
kho a rak nahanelah lamthung a sak pouh teh, khoparitnae hoi sumpapalik nahane lamthung a sak pouh navah,
27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
Lungangnae a hmu teh a pâpho, a caksak teh a tawng.
28 Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
Tami koe khenhaw! BAWIPA takinae teh lungangnae doeh, kahawihoehe ceitakhai e teh panuethainae doeh telah a ti.
