Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Ayup bayanini dawamlashturup mundaq dédi: —
2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
«Méning heqqimni tartiwalghan Tengrining hayati bilen, Jénimni aghritqan Hemmige Qadirning heqqi bilen qesem qilimenki,
3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
Ténimde nepes bolsila, Tengrining bergen Rohi dimighimda tursila,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
Lewlirimdin heqqaniysiz sözler chiqmaydu, Tilim aldamchiliq bilen héch shiwirlimaydu!
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Silerningkini toghra déyish mendin yiraq tursun! Jénim chiqqan’gha qeder durusluqumni özümdin ayrimaymen!
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Adilliqimni ching tutuwérimen, uni qoyup bermeymen, Wijdanim yashighan héchbir künümde méni eyiblimisun!
7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Méning düshminim rezillerge oxshash bolsun, Manga qarshi chiqqanlar heqqaniysiz dep qaralsun.
8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Chünki Tengri iplas ademni üzüp tashlighanda, Uning jénini alghanda, Uning yene néme ümidi qalar?
9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
Balayi’apet uni bésip chüshkende, Tengri uning nale-peryadini anglamdu?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
U Hemmige Qadirdin söyünemdu? U herdaim Tengrige iltija qilalamdu?
11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Men Tengrining qolining qilghanliri toghrisida silerge melumat bérey; Hemmige Qadirda néme barliqini yoshurup yürmeymen.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
Mana siler alliburun bularni körüp chiqtinglar; Siler némishqa ashundaq pütünley quruq xiyalliq bolup qaldinglar?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
Rezil ademlerning Tengri békitken aqiwiti shundaqki, Zorawanlarning Hemmige Qadirdin alidighan nésiwisi shundaqki: —
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
Uning baliliri köpeyse, qilichlinish üchünla köpiyidu; Uning perzentlirining néni yétishmeydu.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Uning özidin kéyin qalghan ademliri ölüm bilen biwasite depne qilinidu, Buning bilen qalghan tul xotunliri matem tutmaydu.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
U kümüshlerni topa-changdek yighip döwilisimu, Kiyim-kécheklerni laydek köp yighsimu,
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
Bularning hemmisini teyyarlisimu, Biraq kiyimlerni heqqaniylar kiyidu; Bigunahlarmu kümüshlerni bölüshidu.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Uning yasighan öyi perwanining ghozisidek, Üzümzarning közetchisi özige salghan kepidek bosh bolidu.
19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
U bay bolup yétip dem alghini bilen, Biraq eng axirqi qétim kéliduki, Közini achqanda, emdi tügeshtim deydu.
20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Wehimiler kelkündek béshigha kélidu; Kechte qara quyun uni changgiligha alidu.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Sherq shamili uni uchurup kétidu; Shiddet bilen uni ornidin élip yiraqqa étip tashlaydu.
22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
Boran uni héch ayimay, béshigha urulidu; U uning changgilidin qutulush üchün he dep urunidu;
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Biraq [shamal] uninggha qarap chawak chalidu, Uni ornidin «ush-ush» qilip qoghliwétidu».
