Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Tinovo’ Iobe amy lañona’ey ty hoe:
2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
Kanao veloñe t’i Andrianañahare, nitavañe ty zoko; naho i El-Sadai nampafaitse ty troko,
3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
ie mbe amako ty fiaiko, naho an-doak’ oroko ao ty kofòn’ Añahare,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
le lia’e tsy hañoratse o soñikoo, vaho tsy hiñeoñeo famañahiañe ty lelako.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Sondia’e te hiantofako ho to ty anahareo; ampara’ te hivetrake, tsy hapitsoko amako ty fahitiko.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Ho faharako ty havañonako vaho tsy havotsoko; leo raik’ amo androkoo tsy inje’ ty troko.
7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Ee te hanahake o tsereheñeo o malaiñe ahikoo, naho ho hambañe ami’ty tsivokatse ty mitroatse amako.
8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Ino ty fitamà’ ty tsy aman-Kake, t’ie naito, ie tsoahen’ Añahare ty fiai’e?
9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
Ho janjiñen’Añahare hao ty fikoia’e ie mivovo ama’e ty hankàñe?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
Hifalea’e hao t’i El-Sadai? Ho kanjie’e nainai’e hao t’i Andrianañahare?
11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Hampandrendreheko anahareo ty fitàn’ Añahare; tsy eo ty hapoko ty amy El-Sadai.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
Toe fonga nahaisake nahareo, akore arè t’ie mitsingevongevo?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
Intoy ty toly tsaharen’ Añahare amo tsereheñeo, ty lova azotso’ i El-Sadai amo mampangebahebakeo;
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
Ndra firefire o ana’eo le ho amy fibaray avao; le lia’e tsy ho enen-kaneñe o tarira’eo.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Halente’ ty kiria o sehanga’eo, le tsy hahafandala o ramavoi’iareoo.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
Ndra te ampitoabore’e hoe deboke ty volafoty, naho avotri’e hoe lietse o saroñeo—
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
ndra te ihentseña’e, ho sikina’ o vantañeo, vaho hifanjarà’ o malio-tahiñeo i volafotiy.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Tsene’e hoe fararotse ty akiba’e, hoe kibohotse faorem-pigaritse.
19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
Reketse vara t’ie màndre, fe tsy hamokatse ka; ie mañente, tsy eo.
20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Imbotraha’ ty firevendreveñañe hoe sorotombake; itavaña’ ty tangololahy haleñe.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Ahela’ i tiok’ atiñanañey; le añe re; naviovio’ i tiobeiy amy toe’ey.
22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
Eka mihiririñe mb’ama’e le tsy apo’e; himanea’e ty hipoliotse am’pità’e.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Ho tehafam-pitàñe, ho kosasaheñe hiakatse i toe’ey.
