Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
addidit quoque Iob adsumens parabolam suam et dixit
2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
vivit Deus qui abstulit iudicium meum et Omnipotens qui ad amaritudinem adduxit animam meam
3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
quia donec superest halitus in me et spiritus Dei in naribus meis
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
non loquentur labia mea iniquitatem nec lingua mea meditabitur mendacium
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
absit a me ut iustos vos esse iudicem donec deficiam non recedam ab innocentia mea
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
iustificationem meam quam coepi tenere non deseram nec enim reprehendit me cor meum in omni vita mea
7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
sit ut impius inimicus meus et adversarius meus quasi iniquus
8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
quae enim spes est hypocritae si avare rapiat et non liberet Deus animam eius
9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
numquid clamorem eius Deus audiet cum venerit super illum angustia
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
aut poterit in Omnipotente delectari et invocare Deum in omni tempore
11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
docebo vos per manum Dei quae Omnipotens habeat nec abscondam
12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
ecce vos omnes nostis et quid sine causa vana loquimini
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
haec est pars hominis impii apud Deum et hereditas violentorum quam ab Omnipotente suscipient
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
si multiplicati fuerint filii eius in gladio erunt et nepotes eius non saturabuntur pane
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
qui reliqui fuerint ex eo sepelientur in interitu et viduae illius non plorabunt
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
si conportaverit quasi terram argentum et sicut lutum praeparaverit vestimenta
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
praeparabit quidem sed iustus vestietur illis et argentum innocens dividet
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
aedificavit sicut tinea domum suam et sicut custos fecit umbraculum
19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
dives cum dormierit nihil secum auferet aperit oculos suos et nihil inveniet
20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
adprehendit eum quasi aqua inopia nocte opprimet eum tempestas
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
tollet eum ventus urens et auferet et velut turbo rapiet eum de loco suo
22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
et mittet super eum et non parcet de manu eius fugiens fugiet
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
stringet super eum manus suas et sibilabit super illum intuens locum eius
