Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Ma Job gakwara nʼihu nʼokwu ya sị:
2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
“Nʼezie, dịka Chineke na-adị ndụ, onye jụrụ ikpere m ikpe ziri ezi, Onye pụrụ ime ihe niile, onye mere ka m hụ ihe ilu nke mkpụrụobi.
3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
Ogologo mgbe m nwere ndụ nʼime m, mgbe iku ume Chineke dịkwa nʼimi m,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
egbugbere ọnụ m agaghị ekwu ihe ọjọọ, ire m agakwaghị ekwu okwu aghụghọ.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Agaghị m ekwenye na ihe unu kwuru ziri ezi; ruo mgbe m ga-anwụ, agaghị m agọnarị izuoke m.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Aga m ejigidesi ezi omume m aka ike, agaghị m ahapụ ya; o nwekwaghị mgbe obi m ga-ata m ụta ogologo ụbọchị niile nke ndụ m.
7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
“Ka ndị iro m dịrị ka ndị ajọ omume, ka ndị na-ebili imegide m dịrị ka ndị na-emebi iwu.
8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Nʼihi nke a, gịnị bụ olileanya onye na-amaghị Chineke nwere mgbe e bipụrụ ya, mgbe Chineke wepụrụ ndụ ya?
9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
Chineke ọ na-anụ ịkwa akwa ya mgbe nsogbu dakwasịrị ya?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
Ọ ga-achọta ihe ụtọ nʼime Onye pụrụ ime ihe niile? Ọ ga-akpọku Chineke mgbe niile?
11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
“Aga m akụziri unu maka ike nke Chineke; agaghị m ezo ihe banyere ụzọ Onye pụrụ ime ihe niile.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
Unu onwe unu ahụla ihe ndị a, gịnị mere unu ji ekwu okwu ndị a na-enweghị isi?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
“Nke a bụ oke Chineke na-ekenye ndị ajọ omume, nke a bụkwa ihe nketa nke onye ahụ na-adịghị eme ebere na-anata site nʼaka Onye pụrụ ime ihe niile.
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
Nʼagbanyeghị ọnụọgụgụ ụmụ ya, oke ha bụ mma agha; ụmụ ya agaghị enwe ihe oriri ga-ezuru ha.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Ọrịa na-efe efe ga-egbu ndị ya fọrọ ndụ; ọzọ, ụmụ nwanyị ha hapụrụ nwụọ agaghị akwa akwa nʼihi ha.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
Ọ bụrụ na ọ kpakọta ọlaọcha dịka uzuzu, ma tụkọtakwa uwe dịka aja ụrọ,
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
ihe ndị ọ kpakọtara bụ onye ezi omume ga-eyi ha, ndị aka ha dị ọcha ga-ekekwa ọlaọcha ya.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Ụlọ o wuru dị ka ụlọ nla, dịkwa ka ụlọ ntu nke onye nche wuru.
19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
Ọ na-edina ala dịka ọgaranya ma ọ gaghị edinakwa dịka ọgaranya ọzọ; mgbe ọ saghere anya ya abụọ, ihe niile efuola.
20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Oke egwu na-adakwasị ya dịka idee mmiri; oke ebili mmiri na-ebufu ya nʼabalị.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Ifufe si nʼọwụwa anyanwụ na-ebufu ya, agaghị ahụkwa ya anya ọzọ; ọ na-azachapụ ya site nʼọnọdụ ya.
22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
Ọ na-atụfu ya na-enweghị ebere mgbe ọ na-eme ngwangwa ịgbapụ site nʼike ya.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Ọ na-akụkọta aka ya nʼịkwa emo, were ịma ọsụ wezuga ya nʼọnọdụ ya.”
