Job 27

1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

Alò, Job te kontinye diskou li. Li te di:

2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

Kon Bondye viv la, ki te retire dwa m, Toupwisanki te fè m gen nanm anmè a,

3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,

paske tan lavi toujou nan mwen. Souf Bondye la nan nen m.

4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

Lèv mwen, anverite, p ap pale sa ki pa dwat, ni lang mwen pa p pale manti.

5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.

Fòk se lwen m pou m ta bay ou rezon. Jiskaske m mouri, mwen p ap lage entegrite m.

6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

Mwen kenbe fèm a ladwati mwen. Mwen p ap lage l menm. Kè m pa repwoche m depi gen lavi ladan m.

7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

“Kite lènmi m kapab tankou mechan a. Kite sila ki leve kont mwen, san jistis.

8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

Paske ki espwa sila ki san Bondye a genyen lè l koupe retire nèt, lè Bondye fè l oblije bay lavi li?

9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?

Èske Bondye va tande kri li lè malè rive li?

10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?

Èske li va pran plezi nan Toupwisan an? Èske li va rele non Bondye a nan tout tan sa yo?

11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

Mwen va enstwi ou nan pwisans Bondye. Pwojè Toupwisan an, mwen p ap kache l.

12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?

Gade byen, nou tout gen tan wè sa. Ebyen, poukisa nou aji nan foli?

13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:

“Sa se pòsyon a moun mechan an ki va sòti Bondye, ak eritaj ke mechan yo va resevwa nan men Toupwisan an.

14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

Malgre fis li yo anpil, yo destine pou nepe. Konsa, desandan li yo ap toujou manke pen.

15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Sila ki swiv li yo va antere nan lamò e vèv li yo p ap kriye pou li.

16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —

Malgre li fè gwo pil ajan an vin tankou se tè e prepare vètman anpil tankou ajil,

17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

li kab prepare l, men se moun ladwati yo k ap mete li, se inosan yo k ap divize ajan an.

18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

Li te bati kay li tankou papiyon, oswa tankou kay poto gadyen te fè.

19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;

Li kouche byen rich, men li pa janm vin genyen ankò; li ouvri zye li, men li pa la.

20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

Gwo laperèz yo rive pran l tankou yon flèv. Yon move tan vole retire l pandan lannwit.

21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

Van lès la pote l ale e li pati. Li fè l vire tounen kite plas li.

22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;

Paske l ap plonje sou li san epanye, pandan li eseye envite l chape nan men l.

23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

Pèp la va bat men yo sou li. Yo va sifle sou li kon koulèv, pou li kite plas li a.”