Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Tete Hiob yi eƒe nuƒoa dzi be,
2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
“Meta Mawu si gbe afiatsotso nam la ƒe agbe kple Ŋusẽkatãtɔ, ame si do vevesese na nye luʋɔ be,
3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
zi ale si agbe le menye, Mawu ƒe gbɔgbɔ le nye ŋɔti me la,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
nye nuyi magblɔ nya vɔ̃ɖi o eye nye aɖe magblɔ beblenya aɖeke o.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Nyemalɔ̃ gbeɖe be tɔwò dzɔ o va se ɖe esi maku la, nyemasẽ nu le nye blibodede ŋu o.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Malé nye dzɔdzɔenyenye me ɖe asi ɖaa eye nyemaɖe asi le eŋu akpɔ o. Zi ale si mele agbe la, nye dzitsinya mado vlom o.
7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
“Nye futɔwo nenɔ abe ame vɔ̃ɖiwo ene eye nye ketɔwo abe ame madzɔmadzɔwo ene!
8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Elabena mɔkpɔkpɔ kae le ame vlo si ne wolãe ɖa eye Mawu ɖe eƒe agbe ɖa?
9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
Ɖe Mawu ase eƒe ɣlidodo, ne eɖo xaxa mea?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
Ɖe eƒe nu anyo Ŋusẽkatãtɔ la ŋua? Ɖe wòayɔ Mawu ɣe sia ɣia?
11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
“Mafia nu mi tso Mawu ƒe ŋusẽ ŋuti eye nyemaɣla Ŋusẽkatãtɔ la ƒe mɔwo ɖe mi o.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
Miawo ŋutɔ miekpɔ esiawo katã. Ekema nu kae nye nuƒo manyatalenu gbogbo siawo?
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
“Esia nye gome si Mawu ɖo ɖi na ame vɔ̃ɖiwo kple domenyinyi si ŋutasẽla xɔna tso Ŋusẽkatãtɔ la gbɔ.
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
Aleke ke viawo sɔ gbɔe hã la, woɖo wo ɖi na yi eye eƒe dzidzimeviwo makpɔ nu aɖu aɖi ƒo akpɔ gbeɖe o.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Dɔvɔ̃ awu ame siwo susɔ nɛ eye woƒe ahosiwo mafa na wo o.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
Togbɔ be eli kɔ klosalo abe ke ene, wòdo agba avɔ wòkɔ abe to ene hã la,
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
ame dzɔdzɔewo ado nu siwo wòli kɔe eye ame maɖifɔwo ama eƒe klosalo.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Xɔ si wòtu la anɔ abe gbagblaʋui ƒe azi si wòƒo teti ko la ene eye wòanɔ abe zãɖialawo ƒe agbadɔ si wòwɔ la ene.
19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
Emlɔ anyi abe hotsuitɔ ene gake esusɔ vie maganɔ nɛ nenema o elabena esi wòʋu eƒe ŋkuwo la, naneke megali o.
20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Ŋɔdzi ƒona ɖe edzi abe tɔɖɔɖɔ ene eye ahom kplɔnɛ dzonae le zã me.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Ɣedzeƒeya kɔe dzoe eye wòdzo, ale wòkplɔe ɖa le enɔƒe.
22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
Etsɔ eɖokui xlã ɖe edzi nublanuimakpɔmakpɔtɔe, esi wòsi le eƒe ŋusẽ nu afɔtsɔtsɔe.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Esi akpe ɖe eta fewuɖutɔe eye wònyae ɖa le enɔƒe.”
