Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Job ni a dei e hah bout a patawp teh,
2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
Cathut ni ka lannae, na la pouh teh, Athakasaipounge, ka hringnae ka pataw sak e teh a hring e patetlah,
3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
Ka thung e a thakaawm sak e Cathut e kâha teh ka hnong dawk ao thung pueng teh,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
Ka pahni ni kathoute lawk dei mahoeh. Ka lai ni dumnae tâcawtsak mahoeh.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Na lan awh tie hah ka dei hane savisava doeh. Ka due totouh ka lannae heh khoeroe ka pahnawt mahoeh.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Ka lannae heh kacakcalah ka kuet teh, kahmat sak mahoeh. Ka hring thung pueng ka lungthin ni kama yon na pen mahoeh.
7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Ka taran hah tamikathout patetlah awm awh naseh. Kai na taranlahoi ka kangdout e hah tami kalan hoeh lah awm awh naseh.
8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Bangkongtetpawiteh, tami kahawihoehe naw ngaihawinae teh, banghai nahoeh. Moi ka tawn nakunghai Cathut ni a hringnae lat pawiteh,
9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
a lathueng vah runae a pha torei teh, a cingounae hah Cathut ni a thai pouh han maw.
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
Athakasaipounge, lah amahoima a lunghawi han namaw, Cathut hah pou a kaw han namaw.
11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Cathut e kut hoi a sak e hah na dei pouh vai. Athakasaipounge, koevah kaawm e hah ka hrawk mahoeh.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
Hot teh abuemlah ni na hmu katang awh. Hottelah pawiteh, bangkongmaw bang hoeh e dawk pou na panui awh.
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
Hetteh, Cathut koehoi tamikathoutnaw coe hanelah ao. Tami kahnephnapnaw e a coe e raw. Athakasaipounge, koehoi a hmu awh e teh,
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
a catounnaw a kamphung nakunghai tahloi hanelah doeh ao. A canaw ni vonhlam hoi kho a sak awh han.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Kaawm rae naw teh, duenae dawk pakawp la ao awh han. Lahmainaw ni khuikapkhai mahoeh.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
Vaiphu patetlah ngunnaw ka pâtung nakunghai, tangdong patetlah hnopai ka pâtung nakunghai,
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
a pâtung thai han. Hateiteh, tamikalan ni a khohna han, kayonhoehnaw ni ahnie ngun hah a kârei awh han.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Bomba patetlah im a sak teh, ramveng ni rim a sak e patetlah doeh ao.
19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
Tami ka tawn poung ni a due torei teh, pakawp e lah awm mahoeh. A mit a padai nah teh koung a kahma toe.
20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Takithopoung e ni ahni teh tuikalen patetlah a la. Karum lah tûilî ni a kahma sak.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Kanîtholah kahlî ni a palek teh awmhoeh toe. A onae hmuen koehoi a palek.
22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
Pek e awm laipalah ama khuehoi a palek. A thasainae thung hoi koung a kahma han.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Taminaw ni a kuttabawng sin han. Terawseh tet awh vaiteh aonae koehoi a pâlei awh han.
