Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Job in athusei ajom kit in:
2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
Kathaneina eilah mang peh pa Pathen a kihahselna kaneijin kalhagao eisuhnatpeh Hatchungnung pachu,
3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
Pathen a konna haina hu kaneija kahai laisung sea,
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
Kakama thuse kasei lou ding chuleh kalei jin jong thujou sei ponge.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Keiman nadihna kapom peh louhel ding ahi, kathi chan geija lung thengsel'a kaum na hi kahuh jing ding ahi.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Keiman nolnabei kahina hi lhaso louhela katuhchah jing ding kahin lai sung sea ka selepha hetna hi thengsel ah ahi.
7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Kamelma pachu migiloupa bangin kigim bolhen, kamelma te jong miphalou ho tobang hiuhen.
8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Pathen in asatlhah tengule Pathen neilou ten ipi kinepna anei nahlai diu ham? Chuleh ahinkhou akilah mang teng leh,
9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
Hahsatna achung'uva ahunglhun tengle Pathen in akanau angai peh dem?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
Hatchungnung pa komma kipana akimu diu hinam? Itih phat hijongle Pathen ahou thei diu ham?
11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Pathen thahatna chu keiman kahil ding nahi. Keiman Hatchungnung pa chungchang thu imacha im kanei lou ding ahi.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
Hicheng ho jouse hi namusoh ahitan ahivangin pannabei thu jeng kakomah nasei nalaije.
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
Migilouvin Pathen komma konna amu ding chu hiche hi ahi, Hatchungnung pa a konna agou chan diu chu hiche hi ahi.
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
Chate tamtah nei maithei unte, ahinlah achateu chu gal kidouna ahiloule an ngolla thidiu ahi.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
Ahingdoh nalai ho chu gamna hise a thidiu, chule ameithai hou jeng in jong apul u adou lou diu ahi.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
Miphalou ten sum alom lomin nei maithei untin chule ponsil lhemlhung bangin sevum maithei unte.
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
Ahinlah hiche ponsil ho chu michonpha hon akivon diu chule nolna bei miho hiche sum chu kihom diu ahi.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
Migilou hon mompan banga se baijin in kisah untin, thingbah kanga kisa bangin paset in kisah unte.
19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
Migiloupa chu alupna ah hausa tah in chen tin ahin ahung khah doh teng anei jouse ana beisoh amu ding ahi.
20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Kichat nan twisoh bangin vuh khum untin chuleh amaho chu janna khopi hui nung chun amut mang tauve.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Solam hui chun amaho apomang un chule amaho chu achemang a kitheh anga hi tauve.
22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
Dipdapna neilouvin apei lhu uvin, hiche thaneina a konna jamdohna ding akiha bol uve.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
Ahinlah mijousen anuisat u chu iman agel pouve.
