Job 27
1 Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
Job loh amah kah a huel ham te a koei tih,
2 Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
“Pathen kah hingnah loh kai kah laitloeknah a khoe tih Tlungthang lo ka hinglu a phaep.
3 Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
Ka khuikah ka hiil boeih neh ka hnarhong khuikah he Pathen mueihla ni.
4 skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
Ka hmuilai loh dumlai thui boel saeh lamtah ka lai loh palyal la caitawk boel saeh.
5 Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Nangmih te kan tang sak atah kai ham savisava. Ka pal duela ka muelhtuetnah he kamah lamloh ka khoe mahpawh.
6 Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
Ka duengnah te ka kop vetih ka hlah mahpawh. Kamah tue lamlong tah ka thinko he veet voel mahpawh.
7 Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
Ka thunkha te a halang bangla, kai aka tlai thil khaw a boethae bangla om saeh.
8 Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
Lailak kah ngaiuepnah tah menim? A mueluem tih Pathen loh a hinglu a bong pah.
9 Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
A soah citcai loh a pai vaengah a pangngawlnah te Pathen loh a hnatun nim?
10 Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
Tlungthang dongah pang a dok vetih, a tue boeih ah Pathen a khue bitni.
11 Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
Pathen kah kut te nangmih kan thuinuet phoe vetih, Tlungthang taengkah te ka phah mahpawh.
12 se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
Nangmih boeih khaw na hmuh vaengah balae tih a honghi neh na hoemdawk he.
13 Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
Halang hlang loh Pathen taeng lamkah khoyo neh hlanghaeng loh Tlungthang taeng lamkah rho a dang he,
14 Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
a ca te cunghang hamla a ping pah tih a cadil cahma khaw buh cung uh mahpawh.
15 de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
A rhaengnaeng, a rhaengnaeng te dueknah loh a up vetih a nuhmai rhoek loh rhah uh mahpawh.
16 Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
Cak te laipi bangla hmoeng vetih hnicu te dikpo bangla soe ni.
17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
Tawn cakhaw aka dueng loh a bai vetih cak te ommongsitoe loh a tael ni.
18 han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
A im te ning bangla a sak tih dungtlungim bangla rhalrhing a khueh.
19 han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
Hlanglen la yalh dae khoem uh mahpawh. A mik a dai dae amah om voel pawh.
20 Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
Anih te tui bangla mueirhih loh a phatawt khoyin ah cangpalam loh a pom.
21 løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
Anih te kanghawn loh a khuen tih khum. Te vaengah anih te amah hmuen lamloh a yawn.
22 Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
Anih te a voeih tih lungma a ti pawt dongah a kut lamloh yong la yong coeng.
23 man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
A taengah a kut a paeng uh tih anih te amah hmuen lamloh kut a ving thil.
