< Job 26 >
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Respondens autem Iob, dixit:
2 Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!
Cuius adiutor es? numquid imbecillis? et sustentas brachium eius, qui non est fortis?
3 Hvor har du dog raadet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!
Cui dedisti consilium? forsitan illi qui non habet sapientiam, et prudentiam tuam ostendisti plurimam.
4 Hvem hjalp dig med at faa Ordene frem, hvis Aand mon der talte af dig?
Quem docere voluisti? nonne eum, qui fecit spiramentum?
5 Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;
Ecce gigantes gemunt sub aquis, et qui habitant cum eis.
6 blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække. (Sheol )
Nudus est infernus coram illo, et nullum est operimentum perditioni. (Sheol )
7 Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden paa intet;
Qui extendit Aquilonem super vacuum, et appendit terram super nihilum.
8 Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;
Qui ligat aquas in nubibus suis, ut non erumpant pariter deorsum.
9 han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;
Qui tenet vultum solii sui, et expandit super illud nebulam suam.
10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.
Terminum circumdedit aquis, usque dum finiantur lux et tenebræ.
11 Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
Columnæ cæli contremiscunt, et pavent ad nutum eius.
12 med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;
In fortitudine illius repente maria congregata sunt, et prudentia eius percussit superbum.
13 ved hans Aande klarede Himlen op hans Haand gennembored den flygtende Slange.
Spiritus eius ornavit cælos: et obstetricante manu eius, eductus est coluber tortuosus.
14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?
Ecce, hæc ex parte dicta sunt viarum eius: et cum vix parvam stillam sermonis eius audierimus, quis poterit tonitruum magnitudinis illius intueri?