Job 26
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Forsothe Joob answeride, and seide, Whos helpere art thou?
2 Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!
whether `of the feble, and susteyneste the arm of hym, which is not strong?
3 Hvor har du dog raadet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!
To whom hast thou youe counsel? In hap to hym that hath not wisdom; and thou hast schewid ful myche prudence.
4 Hvem hjalp dig med at faa Ordene frem, hvis Aand mon der talte af dig?
Ether whom woldist thou teche? whether not hym, that made brething?
5 Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;
Lo! giauntis weilen vnder watris, and thei that dwellen with hem.
Helle is nakid bifor hym, and noon hilyng is to perdicioun. (Sheol h7585)
7 Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden paa intet;
Which God stretchith forth the north on voide thing, and hangith the erthe on nouyt.
8 Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;
`Which God byndith watris in her cloudis, that tho breke not out togidere dounward.
9 han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;
`Whych God holdith the cheer of his seete, and spredith abrood theron his cloude.
10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.
He hath cumpassid a terme to watris, til that liyt and derknessis be endid.
11 Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
The pilers of heuene tremblen, and dreden at his wille.
12 med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;
In the strengthe of hym the sees weren gaderid togidere sudeynly, and his prudence smoot the proude.
13 ved hans Aande klarede Himlen op hans Haand gennembored den flygtende Slange.
His spiryt ournede heuenes, and the crokid serpent was led out bi his hond, ledynge out as a mydwijf ledith out a child.
14 Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hører vi andet end Hvisken? Hans Vældes Torden, hvo fatter vel den?
Lo! these thingis ben seid in partie of `hise weyes; and whanne we han herd vnnethis a litil drope of his word, who may se the thundur of his greetnesse?
