Job 24
1 Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
Zakaj, videč, da časi niso skriti pred Vsemogočnim, tisti, ki ga ne poznajo, vidijo njegove dni?
2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.
Nekateri odstranjujejo mejnike, na silo odvedejo trope in se hranijo z njimi.
3 faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
Odvedli so osla osirotelemu, vdovinega vola so vzeli za jamstvo.
4 de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.
Pomoči potrebnega odvrnejo iz poti. Revni na zemlji se skupaj skrivajo.
5 Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
Glej, kakor divji osli v puščavi gredo naprej k svojemu delu; ob zori se dvigajo za plenom. Divjina zanje in za njihove otroke obrodi hrano.
6 De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.
Žanjejo vsak svoje žito na polju, in zbirajo trgatev zlobnih.
7 Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.
Nagim povzročajo, da prenočujejo brez oblačil, da v mrazu nimajo nobenega pokrivala.
8 De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.
Mokri so od nalivov z gora in se oklepajo skale v želji po zatočišču.
9 — Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —
Siroto trgajo od prsi in jemljejo jamstvo revnemu.
10 Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
Povzročajo mu, da hodi nag, brez obleke in jemljejo snop pred lačnim,
11 mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.
ki dela olje znotraj njihovih zidov in mendra njihove vinske stiskalnice in trpi žejo.
12 De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
Iz mesta stokajo ljudje in duša ranjenega vpije, vendar Bog nanje ne polaga nespametnosti.
13 Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:
Oni so izmed tistih, ki se upirajo svetlobi. Ne poznajo njenih poti niti ne ostajajo na njenih stezah.
14 Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
Morilec vstaja s svetlobo, ubija uboge in pomoči potrebne in v noči je kakor tat.
15 Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.
Tudi oko zakonolomca čaka na mrak, rekoč: ›Nobeno oko me ne bo videlo‹ in skriva svoj obraz.
16 I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
V temi kopljejo skozi hiše, ki so si jih označili podnevi; oni ne poznajo svetlobe.
17 For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
Kajti jutro jim je celo kakor senca smrti. Če jih kdo prepozna, so v strahotah smrtne sence.
18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.
Nagel je kakor vode. Njihov delež je preklet na zemlji. Ne gleda poti v vinograde.
Suša in vročina použijeta snežne vode; tako grob tiste, ki so grešili. (Sheol h7585)
20 Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
Maternica ga bo pozabila, ličinka se bo medéno hranila na njem. Ne bo se ga več spominjalo in zlobnost bo zlomljena kakor drevo.
21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
Z jalovo, ki ne rojeva, postopa hudobno in ne dela dobrega vdovi.
22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,
S svojo močjo priteguje tudi mogočne. On vstaja in noben človek ni prepričan v življenje.
23 han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.
Čeprav mu je dano, da bi bil na varnem, kjer počiva, so vendar njegove oči na njihovih poteh.
24 Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
Povišani so za malo časa, toda izginejo in so ponižani. Vzeti so iz poti kakor vsi drugi in odsekani kakor vrhovi žitnega klasja.
25 Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
Če ne bi bilo to sedaj tako, kdo me bo naredil za lažnivca in moj govor naredil brez vrednosti?«
