Job 24
1 Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
なにゆゑに全能者時期を定めおきたまはざるや 何故に彼を知る者その日を見ざるや
2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.
人ありて地界を侵し群畜を奪ひて牧ひ
3 faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
孤子の驢馬を驅去り 寡婦の牛を取て質となし
4 de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.
貧しき者を路より推退け 世の受難者をして盡く身を匿さしむ
5 Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
視よ彼らは荒野にをる野驢馬のごとく出て業を爲て食を求め 野原よりその子等のために食物を得
6 De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.
圃にて惡き者の麥を刈り またその葡萄の遺餘を摘む
7 Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.
かれらは衣服なく裸にして夜を明し 覆ふて寒氣を禦ぐべき物なし
8 De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.
山の暴風に濡れ 庇はるるところ無して岩を抱く
9 — Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —
孤子を母の懷より奪ふ者あり 貧しき者の身につける物を取て質となす者あり
10 Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
貧き者衣服なく裸にて歩き 饑つつ麥束を擔ふ
11 mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.
人の垣の内にて油を搾め また渇きつつ酒醡を踐む
12 De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
邑の中より人々の呻吟たちのぼり 傷けられたる者の叫喚おこる 然れども神はその怪事を省みたまはず
13 Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:
また光明に背く者あり 光の道を知ず 光の路に止らず
14 Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
人を殺す者昧爽に興いで 受難者や貧しき者を殺し 夜は盜賊のごとくす
15 Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.
姦淫する者は我を見る目はなからんと言てその目に昏暮をうかがひ待ち而してその面に覆ふ物を當つ
16 I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
また夜分家を穿つ者あり 彼等は晝は閉こもり居て光明を知らず
17 For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
彼らには晨は死の蔭のごとし 是死の蔭の怖ろしきを知ばなり
18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.
彼は水の面に疾ながるる物の如し その產業は世の中に詛はる その身重ねて葡萄圃の路に向はず
亢旱および炎熱は雪水を直に乾涸す 陰府が罪を犯せし者におけるも亦かくのごとし (Sheol h7585)
20 Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
これを宿せし腹これを忘れ 蛆これを好みて食ふ 彼は最早世におぼえらるること無く その惡は樹を折るが如くに折る
21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
是すなはち孕まず產ざりし婦人をなやまし 寡婦を憐れまざる者なり
22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,
神はその權能をもて強き人々を保存へさせたまふ 彼らは生命あらじと思ふ時にも復興る
23 han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.
神かれらに安泰を賜へば彼らは安らかなり 而してその目をもて彼らの道を見そなはしたまふ
24 Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
かれらは旺盛になり暫時が間に無なり卑くなりて一切の人のごとくに沒し麥の穗のごとくに斷る
25 Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
すでに是のごとくなれば誰か我の謬まれるを示してわが言語を空しくすることを得ん
