< Job 24 >
1 Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
全能者既定期罰惡, 為何不使認識他的人看見那日子呢?
2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.
有人挪移地界, 搶奪群畜而牧養。
3 faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
他們拉去孤兒的驢, 強取寡婦的牛為當頭。
4 de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.
他們使窮人離開正道; 世上的貧民盡都隱藏。
5 Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
這些貧窮人如同野驢出到曠野,殷勤尋找食物; 他們靠着野地給兒女糊口,
6 De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.
收割別人田間的禾稼, 摘取惡人餘剩的葡萄,
7 Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.
終夜赤身無衣, 天氣寒冷毫無遮蓋,
8 De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.
在山上被大雨淋濕, 因沒有避身之處就挨近磐石。
9 — Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —
又有人從母懷中搶奪孤兒, 強取窮人的衣服為當頭,
10 Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
使人赤身無衣,到處流行, 且因飢餓扛抬禾捆,
11 mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.
在那些人的圍牆內造油,醡酒, 自己還口渴。
12 De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
在多民的城內有人唉哼, 受傷的人哀號; 上帝卻不理會那惡人的愚妄。
13 Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:
又有人背棄光明, 不認識光明的道, 不住在光明的路上。
14 Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
殺人的黎明起來, 殺害困苦窮乏人, 夜間又作盜賊。
15 Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.
姦夫等候黃昏, 說:必無眼能見我, 就把臉蒙蔽。
16 I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
盜賊黑夜挖窟窿; 白日躲藏, 並不認識光明。
17 For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
他們看早晨如幽暗, 因為他們曉得幽暗的驚駭。
18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.
這些惡人猶如浮萍快快飄去。 他們所得的分在世上被咒詛; 他們不得再走葡萄園的路。
19 Som Tørke og Hede tager Snevand, saa Dødsriget dem, der har syndet. (Sheol )
乾旱炎熱消沒雪水; 陰間也如此消沒犯罪之輩。 (Sheol )
20 Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
懷他的母要忘記他; 蟲子要吃他,覺得甘甜; 他不再被人記念。 不義的人必如樹折斷。
21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
他惡待不懷孕不生養的婦人, 不善待寡婦。
22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,
然而上帝用能力保全有勢力的人; 那性命難保的人仍然興起。
23 han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.
上帝使他們安穩,他們就有所倚靠; 上帝的眼目也看顧他們的道路。
24 Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
他們被高舉,不過片時就沒有了; 他們降為卑,被除滅,與眾人一樣, 又如穀穗被割。
25 Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
若不是這樣,誰能證實我是說謊的, 將我的言語駁為虛空呢?