Job 24
1 Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
Bangkong maw atuengnaw heh Athakasaipounge ni a hro hoeh vaw, ama kapanueknaw ni amamae ahnin hah a hmu thai awh hoeh vaw.
2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.
Tangawn ni khori hah a puen awh. Saringnaw hah a lawp awh teh ama hanelah a paca awh.
3 faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
Naranaw e la hah a pâlei pouh awh teh, lahmai e maitotan hah lawkkamnae lah a pangen pouh awh.
4 de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.
Tami kavoutthoupnaw hah lamthung a phen sak awh. Ram thung e karoedengnaw hah pâkhueng teh, kâhro hoi ao awh.
5 Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
Thingyeiyawn ramke dawk e la patetlah, rawca tawng hanelah, thaw tawk han lah a cei awh. Amamouh hoi a canaw hanelah ram ni ca hane rawca a tâco sak.
6 De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.
Law dawk e saringnaw e rawca hah a pâkhueng teh, tamikathoutnaw e misurpaw hah a pâtung awh.
7 Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.
Khohna e awm laipalah karum khodai caici lah a i awh. Pâding nah kâkhu hane tawn awh hoeh.
8 De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.
Mon dawk kho ka rak e ni cupkâkasu lah a pâsin teh, a phui nahanelah lungsongpui a kângue awh.
9 — Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —
A na pa kaawm hoeh e camo teh, a manu e sanu hoi a pâphei sak. Karoedengnaw hah amamae hno hah a pâhung sak.
10 Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
Karoedengnaw, hah caici lah ao sak awh. A von kahlamnaw koe e cabong hah a la pouh awh.
11 mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.
Ayânaw im vah satui hah a kuen awh teh, misurpaw katin nalaihoi tui a kahran awh.
12 De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
Khopui thung vah hmenghmeng a due awh teh, a hramki awh. Hmâ a ca awh teh, hringnae hah a kaw awh. Hateiteh, Cathut ni a ratoum awh e hah pato hoeh.
13 Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:
Angnae hah taranlahoi tarankathawnaw hah ao. A lamthung hah panuek awh hoeh teh, angnae lamthung hah ngai awh hoeh.
14 Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
Tamikathetnaw ni angnae dawk hoi a thaw awh teh, karoedengnaw hoi kavoutthoupnaw hah a thei awh. Karum e tami tamru patetlah ao awh.
15 Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.
Ayâ yu yonkhai hane mit ni khohmo a ngaihawi. Minhmai a hro teh, apini na hmawt mahoeh telah a pouk.
16 I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
Kanîthun lah mitnout a ta e im hah karum lah a muk awh teh, angnae hah panuek awh hoeh.
17 For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
Bangkongtetpawiteh, ahnimouh hanelah teh, amom hah duenae tâhlip patetlah ao. Tami ni panuek awh boipawiteh, takikatho poung e duenae tâhlip doeh ati awh han.
18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.
Tui hoi karanglah pâyo sak lah ao awh han. Talai dawkvah coe hane thoebo lah ao han. Hatdawkvah, apihai misur takha lamthung koe lah kamlang mahoeh.
Kawmpoi khumbei kâan e ni tadamtui a kamyawt sak. Hot patetvanlah, phuen ni yonnae ka sak e hah a payawp awh. (Sheol h7585)
20 Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
Camo im ni a pahnim awh vaiteh, tangraet ni katuipoung lah a ca awh han.
21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
Bangkongtetpawiteh, cakaroe e hah a rektap teh, lahmainu hanelah hnokahawi lah awmhoeh.
22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,
Hateiteh, Cathut ni athaonae hoi, tami athakaawme taminaw e lamthung hah a raphoe pouh. Hring hane kamcenglah a panue hoeh nakunghai, Ama ni a thaw sak.
23 han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.
A kângue hane a poe teh, hawvah a kâhat sak. A mit teh ahnimae lamthung dawk ao.
24 Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
Vai touh hoi tawm lah ao teh, hat hnukkhu hoi a kahma awh. Rahnoum sak la ao teh, ayânaw patetvanlah a kâhmo van han. Cavui patetlah a ke awh.
25 Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
Hot patetlah awm hoeh pawiteh, apini maw na laithoe a tithai han. Ka dei e heh bang hoeh e lah ka coung sak thai e na o awh maw telah a ti.
