Job 24
1 Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
Ipi dinga Hatchungung pan migiloute khu thutanna munna dinga ahin pui lou ham? Ipi dinga Pathen ging ten panna beija ama anga nga diu ham?
2 De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.
Miphalou ten gamgi melchihna achonun gam leiset agu jiuve. Amahon gancha akiguh uvin chuleh amaho gamsunga hamhing lah a alhalut uve.
3 faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
Amahon chagate sangan akilah un meithai ho bangchal bat man na apeh diuvin angeh jiuve.
4 de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.
Mivaichate chu lampam ah asondoh un migiloute chu ahoidoh nadiuvin akisel khom jiuve.
5 Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
Gamlah sangan ho gammang lah a aum bangin mivaichaten aphat jouseu neh ding holnan amangun achateu neh ding nelgam sanna aga hol uve.
6 De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.
Amaho a hilou loujau lah a chang a-at jiuvin chule migiloute lengpilei lah a akhai achomkhom uve.
7 Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.
Jan khovah vah'in daplah ah akeuvun ponbeijin ahiloule kikhukhum ding neilouvin alum jiuve.
8 De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.
Amaho chun molla konna hung phinlha gotwijin akot soh jiuvin chule chenna in ngaichan songpi bel din alhai khom jiuve.
9 — Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —
Migilou ten meithai ho chasen chu anu oplhanga konin aloilhah peh un nausen ho chu thil manna tun din alahpeh jiuve.
10 Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
Mivaichate chu ponsil beijin akeuvun acheleuvin amaho tah anngol pumin midang ding chang a atkhom peh uve.
11 mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.
Amahon Olive thau achil lhauvin ahinlah atep diu jong akiphal peh pouve, chule dangchah thohpum pumin lengpi thei hehna khol ah na atohsah uve.
12 De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
Khopi a konin mithi ding kon ho ahung pengdoh uvin chule maha pu hon kithopi ngaichan akap uve. Ahivangin Pathen in ataonau imachan agelpeh poi.
13 Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:
Migiloute chun khovah adouvun, amahon alampi hetpeh ding anom pouvin ahiloule alampi a jong aum pouve.
14 Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
Mivaicha ho leh mi genthei ho that dingin tolthat ho chu jingpi phal vah'in athou jiuvin jan teng amapa chu guchan apang jin ahi.
15 Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.
Numei jon pipan khomut chip chep angah jin hiche phat chuleh koiman eimu taponte atin koiman ahetdoh louna dingin amai asel jin ahi.
16 I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
Migucha ho chun jan tengle mi in asuse jiuvin chuleh sun leh a ihmu jiuve. Amaho chu khovah toh kihekha lou ahiuve.
17 For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.
Jan muthim chu amaho din jingkah ahin amaho tah hi khojin kichatna toh kijopmat ahiuve.
18 Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.
Ahinlah amaho hi twinoi langa twihu bangin amang ji tauve, athilnei jouseu hi gaosapna ahi chule amaho alengpi lei uva alut diu jong akichauve.
Nichangsat leh sat in buhbang twi amanchah banga lhankhuh in jong michonse ho amanchah ahi. (Sheol h7585)
20 Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
Ahingnu tah'un jong hin sumil untin than hon amaho chu twitah in hin neuvin tin, koima chan amaho chu geldoh tapouvin te. Migiloute chu huipi gopin thingphung amutlhuh tobang hiuvinte.
21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
Kithopi ding chapa neilou meithai ho alhemlha jiuvin meithai gentheiho kithopi ding amaho anom pouve.
22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,
Pathen thanei nan miho chu akaimang jin amaho chu kichoisang maithei unte, ahinlah ahinkhou iti ding ham ti hetchetna anei pouve.
23 han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.
Amahohi lungmong tah a ahin diu kiphal peh jeng jongleh Pathen in amaho chu avelhi jing jenge.
24 Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
Chuleh tuhin amaho hi oupe lheh jong leu mitphet kah louvin adangho bangin che mang tauvin tin, changvui bangin satlhah in um uvinte.
25 Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
Ahilou jongleh khat touvin achu thei ham? Koipen in kadih louna aphotchet thei ding ham?
