< Job 23 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Then responded Job, and said: —
2 Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
Even to-day, is my complaint rebellion? His hand, is heavier than my groaning.
3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
Oh that I knew where I might find him! I would come even unto his dwelling-place;
4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
I would set out, before him, a plea, and, my mouth, would I fill with arguments;
5 vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
I would note the words wherewith he would respond to me, and would mark what he would say to me.
6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
Would he, with fulness of might, contend with me? Nay, surely, he, would give heed to me!
7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
There an upright man, might reason with him, so should I deliver myself completely from my judge.
8 Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
Behold! eastward, I go, but he is not there, and, westward, but I perceive him not;
9 jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
On the north, where he worketh, but I get no vision, He hideth himself on the south that I cannot see him.
10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
But, he, knoweth the way that I choose, Having tried me, as gold, I shall come forth.
11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
Of his steps, my foot taketh hold, His way, have I kept, and not swerved;
12 fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
The command of his lips, and would not go back, and, in my bosom, have I treasured the words of his lips.
13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
But, he, is one, and who can turn him? What his soul desired, he hath done.
14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
Surely he will accomplish what is decreed for me, and, many such things, hath he in store.
15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
For this cause, from his presence, am I driven in fear, I diligently consider and am kept back from him in dread:
16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
Yea, GOD, hath made timid my heart, and, the Almighty, hath put me in terror.
17 thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.
Because I was not cut off before the darkness, nor, before my face, did the gloom form a shroud.

< Job 23 >