Job 23
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Hahoi Job ni a pathung teh.
2 Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
Sahnin hai ka phuenangnae a patawpoung. Ka kâhram lawi vah ka kut ni thayung awm hoeh toe.
3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
Oe, ama teh nâ lah maw ao tie hah ka panue vaiteh, a tahungnae koe ka phat haw pawiteh.
4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
A hmalah ka kong heh ka phakhai vaiteh, ka pahni teh na lawkpanuesaknae hoi a kawi han ei.
5 vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
Na pathungnae lawk hah ka panue vaiteh, kai koe a dei hane hah ka thaipanuek han ei.
6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
Ka lentoe e hnotithainae hoi na taran han namaw Na taran mahoeh, ka kong hah hoe na pouk pouh han doeh.
7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
Hawvah ama hoi tamikalan ni pouk thai awh vaiteh, lawkcengkungnaw koehoi yungyoe ka hlout han toe.
8 Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
Khenhaw! hmalah ka cei, hateiteh ama la awm hoeh. Hnuklah bout ka ban eiteh, ama teh ka hmawt thai hoeh.
9 jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
Avoilae kut hoi a tawk navah ama teh ka khen thai hoeh. Aranglae kut dawk a kamlang toteh ama hah ka hmawt thai hoeh.
10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
Hateiteh, ka dawn e lamthung hah ama ni a panue. Na tanouk toteh sui patetlah ka tâco han.
11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
A khok dawk ka khok ni kacakcalah a kamtung teh, a lamthung hah phen laipalah ka dawn.
12 fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
A pahni dawk hoi kâpoelawk hah ka cettakhai hoeh. A pahni dawk hoi ka tâcawt e lawk hah ka panki e rawca hlak hai ka pâtung.
13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
Hateiteh, ama teh buet touh lah ao dawkvah, apinimaw a dum thai han. A hringnae ni a sak han a ngai e pueng hah a sak.
14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
Kai hanelah a pouk e hah a sak. Ama dawk hot patet e hah moikapap ao.
15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
Hatdawkvah, a hmalah o e hah ka taki. Hetheh ka pouk navah ama ka taki.
16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
Cathut ni ka lung a pout sak teh, Athakasaipounge hah na taki sak.
17 thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.
Hatei, hmonae dawk hoi na kapek hoeh teh, ka hma lae hmonae kadung poung e dawk na ramuk hoeh.
