Job 23
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
To naah Job mah,
2 Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
vaihni loe kana ka haam; ka nathaih nung parai pongah hang ai ah ka om thai ai.
3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
Anih hnukthaihaih ahmuen to ka panoek nahaeloe, anih anghnuthaih ahmuen ah ka caeh han!
4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
A hmaa ah kaimah kawng to ka thuih moe, pakha hoiah lok ka thuih han.
5 vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
Anih mah kawbangmaw na pathim tih, tiah ka panoek, a thuih han ih lok doeh ka panoek.
6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
A thacakhaih hoiah kai hae na hmang tih maw? Na hmang mak ai; anih mah kai ih lok hae tahngai lat tih.
7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
To ahmuen ah katoeng kami hoi lokthuihaih om tih, kai loe lokcaek kami khae hoiah ka loih poe tih boeh.
8 Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
Khenah, kai loe hmabangah ka caeh, toe anih loe to ahmuen ah om ai; hnukbangah kang nawn cadoeh, anih to ka panoek thai ai;
9 jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
a toksakhaih banqoi bangah ka caeh, toe anih to ka hnu thai ai; bantang bangah kang qoi naah doeh, anih to ka hnu thai ai.
10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
Toe ka caehhaih loklam to ang panoek pae; anih mah kai ang tanoek pacoengah loe, sui baktiah ka om tih boeh.
11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
Ka khok mah a caehhaih khok tangkannawk to pazui, kam khraeng taak ai, anih ih loklam to ka pazui.
12 fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
A pahni hoi paek ih lok to ka caeh taak ai; ni thokkruek kangaih caaknaek pongah doeh anih mah thuih ih loknawk to ni ka palung kue.
13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
Toe poekhaih maeto ah kaom, Sithaw to mi mah maw pakhrai thai tih? Anih loe a koehhaih baktiah ni sak.
14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
Anih loe kai han suek ih hmuen to a sak; anih loe to baktih poekhaih paroeai tawnh.
15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
To pongah a hmaa ah loe zithaih hoiah ni ka oh; to baktih hmuen to ka poek naah, anih to ka zit.
16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
Sithaw mah palungthin ang naemsak moe, Thacak Angraeng mah zithaih to ang paek;
17 thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.
toe kai hae khoving hmaa ah va sut ai, ka hmaa ih khoving thung hoiah doeh paka ai.
