< Job 22 >

1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Na Temanni Elifas buaa sɛ,
2 Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
“Onyankopɔn bɛnya onipa ho mfasoɔ anaa? Mpo onyansafoɔ ho bɛba no mfasoɔ anaa?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Sɛ woyɛ ɔteneneeni a, anigyeɛ bɛn na Otumfoɔ no bɛnya? Sɛ wʼakwan ho nni asɛm a, mfasoɔ bɛn na ɔbɛnya?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
“Wo kronnyɛ enti na ɔka wʼanim na ɔbɔ wo kwaadu anaa?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Ɛnyɛ wʼamumuyɛ na ɛsoɔ? Ɛnyɛ wo bɔne na ɛdɔɔso dodo?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Wopɛɛ banbɔ firii wo nuanom nkyɛn a ɛnni nteaseɛ biara; wopaa nnipa ho ntoma ma wɔdaa adagya.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Woamma abrɛfoɔ nsuo annom na woamfa aduane amma deɛ ɛkɔm de no.
8 Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
Nanso na woyɛ obi a ɔwɔ tumi, na ɔwɔ nsase, onimuonyamfoɔ a ɔte so.
9 Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Wopamoo akunafoɔ ma wɔkɔɔ nsapan na womaa nwisiaa nso ahoɔden saeɛ.
10 Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Ɛno enti na mfidie atwa wo ho ahyia, na amanehunu a ɛba ntɛm so abɔ wo hu yi,
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
adɛn enti na esum aduru a wonhunu adeɛ, na asorɔkye akata wo so.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
“Onyankopɔn nni ɔsoro akyirikyiri? Hwɛ sɛdeɛ ɔsoro akyirikyiri nsoromma korɔn!
13 Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Nanso woka sɛ, ‘Ɛdeɛn na Onyankopɔn nim? Esum yi mu na ɔbu atɛn anaa?
14 Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
Omununkum kabii akata nʼanim enti ɔnhunu yɛn ɛberɛ a ɔnenam ɔsoro kɔntɔnkurowi mu.’
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
Wobɛkɔ so afa ɛkwan dada a abɔnefoɔ anante soɔ no so?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Wɔpraa wɔn kɔɔeɛ ansa na wɔn berɛ reso, na nsuyire hohoroo wɔn fapem.
17 som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
Na wɔka kyerɛɛ Onyankopɔn sɛ, ‘Gyaa yɛn! Ɛdeɛn na Otumfoɔ bɛtumi ayɛ yɛn?’
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
Nanso, ɛyɛ ɔno na ɔde nnepa hyɛɛ wɔn afie mu, enti metwe me ho mefiri amumuyɛfoɔ afutuo ho.
19 De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Teneneefoɔ hunu wɔn asehweɛ ma wɔn ani gye; na wɔn a wɔn ho nni asɛm sere wɔn ka sɛ,
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
‘Wɔasɛe yɛn atamfoɔ, na ogya ahye wɔn agyapadeɛ.’
21 Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
“Fa wo ho ma Onyankopɔn na nya asomdwoeɛ wɔ ne mu; saa ɛkwan yi so na yiedie bɛyɛ wo kyɛfa.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
Tie akwankyerɛ a ɛfiri nʼanom, na fa ne nsɛm sie wʼakoma mu.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Sɛ wosane kɔ Otumfoɔ no nkyɛn a, ɔbɛgye wo atom bio: sɛ woyi amumuyɛsɛm firi wo ntomadan mu
24 kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
na woto wo sika mpɔ gu mfuturo mu ne Ofir sikakɔkɔɔ gu abotan a ɛwɔ abɔn mu no so a,
25 saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
ɛnneɛ Otumfoɔ bɛyɛ wo sikakɔkɔɔ; ɔbɛyɛ dwetɛ amapa ama wo.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
Afei nokorɛm wobɛnya anigyeɛ wɔ Otumfoɔ mu na wobɛpagya wʼani akyerɛ Onyankopɔn.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Wobɛbɔ no mpaeɛ, na ɔbɛtie wo, na wobɛdi wo bɔhyɛ so.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
Deɛ woyɛ wʼadwene sɛ wobɛyɛ no bɛba mu, na hann bɛtɔ wʼakwan so.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
Sɛ nnipa hwe ase na woka sɛ, ‘Ma wɔn so!’ a, ɔbɛgye wɔn a wɔahwe ase no nkwa.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Ɔbɛgye abɔnefoɔ mpo, ɔnam wo nsa a ɛho nni fi so bɛgye wɔn.”

< Job 22 >