Job 22
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Respondens autem Eliphaz Themanites, dixit:
2 Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Numquid Deo potest comparari homo, etiam cum perfectæ fuerit scientiæ?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Qui prodest Deo si iustus fueris? aut quid ei confers si immaculata fuerit via tua?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
Numquid timens arguet te, et veniet tecum in iudicium,
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Et non propter malitiam tuam plurimam, et infinitas iniquitates tuas?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Abstulisti enim pignus fratrum tuorum sine causa, et nudos spoliasti vestibus.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Aquam lasso non dedisti, et esurienti subtraxisti panem.
8 Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
In fortitudine brachii tui possidebas terram, et potentissimus obtinebas eam.
9 Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Viduas dimisisti vacuas, et lacertos pupillorum comminuisti.
10 Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Propterea circumdatus es laqueis, et conturbat te formido subita.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
Et putabas te tenebras non visurum, et impetu aquarum inundantium non oppressum iri?
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
An non cogitas quod Deus excelsior cælo sit, et super stellarum verticem sublimetur?
13 Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Et dicis: Quid enim novit Deus? et quasi per caliginem iudicat,
14 Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
Nubes latibulum eius, nec nostra considerat, et circa cardines cæli perambulat.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
Numquid semitam sæculorum custodire cupis, quam calcaverunt viri iniqui?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Qui sublati sunt ante tempus suum, et fluvius subvertit fundamentum eorum:
17 som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
Qui dicebant Deo: Recede a nobis: et quasi nihil posset facere Omnipotens, æstimabant eum:
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
Cum ille implesset domos eorum bonis, quorum sententia procul sit a me.
19 De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Videbunt iusti, et lætabuntur, et innocens subsannabit eos.
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
Nonne succisa est erectio eorum, et reliquias eorum devoravit ignis?
21 Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
Acquiesce igitur ei, et habeto pacem: et per hæc habebis fructus optimos.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
Suscipe ex ore illius legem, et pone sermones eius in corde tuo.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Si reversus fueris ad Omnipotentem, ædificaberis, et longe facies iniquitatem a tabernaculo tuo.
24 kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
Dabit pro terra silicem, et pro silice torrentes aureos.
25 saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
Eritque Omnipotens contra hostes tuos, et argentum coacervabitur tibi.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
Tunc super Omnipotentem deliciis afflues, et elevabis ad Deum faciem tuam.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Rogabis eum, et exaudiet te, et vota tua reddes.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
Decernes rem, et veniet tibi, et in viis tuis splendebit lumen.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
Qui enim humiliatus fuerit, erit in gloria: et qui inclinaverit oculos, ipse salvabitur.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Salvabitur innocens, salvabitur autem in munditia manuum suarum.
