< Job 22 >
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Elifaz il Temanita prese a dire:
2 Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Può forse l'uomo giovare a Dio, se il saggio giova solo a se stesso?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Quale interesse ne viene all'Onnipotente che tu sia giusto o che vantaggio ha, se tieni una condotta integra?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
Forse per la tua pietà ti punisce e ti convoca in giudizio?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
O non piuttosto per la tua grande malvagità e per le tue iniquità senza limite?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Senza motivo infatti hai angariato i tuoi fratelli e delle vesti hai spogliato gli ignudi.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Non hai dato da bere all'assetato e all'affamato hai rifiutato il pane,
8 Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
la terra l'ha il prepotente e vi abita il tuo favorito.
9 Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Le vedove hai rimandato a mani vuote e le braccia degli orfani hai rotto.
10 Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Ecco perché d'intorno a te ci sono lacci e un improvviso spavento ti sorprende.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
Tenebra è la tua luce e più non vedi e la piena delle acque ti sommerge.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
Ma Dio non è nell'alto dei cieli? Guarda il vertice delle stelle: quanto sono alte!
13 Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
E tu dici: «Che cosa sa Dio? Può giudicare attraverso la caligine?
14 Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
Le nubi gli fanno velo e non vede e sulla volta dei cieli passeggia».
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
Vuoi tu seguire il sentiero d'un tempo, gia battuto da uomini empi,
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
che prima del tempo furono portati via, quando un fiume si era riversato sulle loro fondamenta?
17 som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
Dicevano a Dio: «Allontànati da noi! Che cosa ci può fare l'Onnipotente?».
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
Eppure egli aveva riempito le loro case di beni, anche se i propositi degli empi erano lontani da lui.
19 De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
I giusti ora vedono e ne godono e l'innocente si beffa di loro:
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
«Sì, certo è stata annientata la loro fortuna e il fuoco ne ha divorati gli avanzi!».
21 Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
Su, riconcìliati con lui e tornerai felice, ne riceverai un gran vantaggio.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
Accogli la legge dalla sua bocca e poni le sue parole nel tuo cuore.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Se ti rivolgerai all'Onnipotente con umiltà, se allontanerai l'iniquità dalla tua tenda,
24 kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
se stimerai come polvere l'oro e come ciottoli dei fiumi l'oro di Ofir,
25 saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
allora sarà l'Onnipotente il tuo oro e sarà per te argento a mucchi.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
Allora sì, nell'Onnipotente ti delizierai e alzerai a Dio la tua faccia.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Lo supplicherai ed egli t'esaudirà e tu scioglierai i tuoi voti.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
Deciderai una cosa e ti riuscirà e sul tuo cammino splenderà la luce.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
Egli umilia l'alterigia del superbo, ma soccorre chi ha gli occhi bassi.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Egli libera l'innocente; tu sarai liberato per la purezza delle tue mani.