Job 22
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Teman tami Eliphaz ni a pathung teh,
2 Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Tami teh Cathut hanelah a cungkeinae a tawn thai han namaw, A lungkaang e hai ama hanelah doeh cungkeinae ao.
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Tamikalan lah na onae hah, Athakasaipounge, a lungkahawi sak e lah ao han namaw Toun han awm laipalah na sak e na lamthung hah ahni hanelah a meknae ao han namaw
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
Ama na taki kecu dawk maw na toun teh, lawkcengnae dawk na kâenkhai.
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Na hawihoehnae hah a len poung teh, pout laipalah na payonnae kecu dawk nahoehmaw.
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
A khuekhaw awm laipalah na hmaunawngha e hno hah na man pouh teh, caici lah kaawm e hnicu hah na la pouh.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Tha ka tawn e koe, nei hane tui hah na poe hoeh teh, von kahlamnaw hanelah vaiyei hah na pasoung pouh hoeh.
8 Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
Hateiteh, tami athakaawme ni ram a coe teh, a thung vah bari kaawm e tami ni kho a sak awh.
9 Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Lahmainu hah kut caici lah na ceisak awh teh, manu ka tawn hoeh e naranaw e kut hah na khoe pouh awh.
10 Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Hatdawkvah na tengpam e karap ni na kalup teh, puennae ni rucatnae na poe awh.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
Na hmu thai hoeh nahanelah, hmonae hoi tuikalen poung ni muen a khu awh.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
Kalvan arasang nah koe, Cathut awm hoeh namaw Karasangpoung e âsinaw hah khenhaw! banghloimaw arasang.
13 Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Nang ni, Cathut ni bangmaw a panue, Hmonae hloilah lawk a ceng thai maw.
14 Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
A hmu thai hoeh nahanelah, katha poung e tâmai ni a ramuk teh, kalvan lathueng lah a kâhlai, telah na ti.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
Tamikathoutnaw ni karawk e lam karuem dawk meng na cei han namaw
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Apimaw atueng kuep hoehnahlan vah la e lah kaawm niteh, apini a ung e maw tuikalen ni a la.
17 som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
Cathut koe, na cettakhai yawkaw, Athakasaipounge ni ahnimouh hanelah bangmaw a sak thai telah ati awh.
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
Hateiteh a imnaw hah hnokahawi hoi akawi sak. Hateiteh tamikathout e khokhangnae teh, kai koehoi kahlatpoung lah ao.
19 De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Tamikalan ni a hmu teh, a lunghawi. Yonnae ka tawn hoeh e ni dudamkungnaw hah a panuikhai awh.
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
Ka tarannaw teh, raphoe katang lah ao teh, kacawie naw hah hmai ni a kak han.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
Ama koe kâpanuek sak nateh, karoumcalah awm, haw hoi nang hanelah hnokahawi a tâco han.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
Pahren lahoi amae kâko hoi ka tâcawt e hringnae na cangkhai e hah dâw haw. Na lungthin thungvah amae lawk hah kahawicalah kuem.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Athakasaipounge, koevah na ban pawiteh, kangdout thai e lah o han. Na payonpakai e hah na im dawk hoi kahlatpoung lah na takhoe han.
24 kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
Nange sui teh, vaiphu dawk na ta han. Ophir sui hah sawkca thung e, sadinaw patetlah na pâtung han.
25 saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
Athakasaipounge teh, nange sui hoi aphu kaawm e ngun lah ao han.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
Hottelah Athakasaipounge dawkvah na lunghawi han. Cathut koe lah na khet han toe.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Ama koe na ratoum vaiteh, na thai pouh han. Na lawkkam hah na kuep sak han.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
Hno buet touh na kâcai vaiteh, nama hanelah caksak lah ao han. Hot patetvanlah na lamthung dawk angnae ni a tue han.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
Na tâkhawng navah tawmrasang e lah na o han telah na ti han. Hottelah kârahnoum e hah ama ni a rungngang han.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Ka yon hoeh e hah a rungngang han. Na kut thoungnae hoi rungngang lah ao han, telah a ti.
