Job 22
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
To naah Teman acaeng Eliphaz mah,
2 Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
palungha kami loe angmah han ih ni atho oh, kami loe Sithaw han amekhaih oh maw?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Na toenghaih mah Thacak Sithaw anghoesak tih maw? Coek koi om ai tuinuen hoihaih rang hoiah anih han tih amekhaih maw oh?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
Sithaw ka zit pongah anih mah ang thuitaek, tiah na poek maw? Anih loe lokcaekhaih ahmuen ah nang hoi nawnto caeh tih maw?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Na zaehaih loe paroeai len, na zaehaih loe kroek laek ai pop pongah na ai maw hae tiah na oh?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Nang loe nam nawkamyanawk ih hmuenmae to na lak pae, nihcae ih khukbuen to na khringh pae moe, bangkrai ah na suek.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Angpho kami tuinaek hanah na paek ai, zok amthlam kami doeh buh na pacah ai.
8 Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
Thacak kami loe long to a tawnh; khingya koi kaom kami loe to ah khosak.
9 Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Toe lamhmainawk to bangkrai ah na patoeh ving moe, ampa tawn ai kaminawk ih ban to nang khaehsak.
10 Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
To pongah ni nang loe thaangnawk mah ang takui o khoep moe, zithaih mah raihaih ang paek;
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
to tih ai boeh loe na hnu thai ai ih, vinghaih mah raihaih ang paek moe, paroeai pop tuinawk mah ang uem.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
Sithaw loe kasang van ah na ai maw oh? Van ih cakaehnawk loe nasetto maw sang o, tiah khen ah!
13 Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Toe nang mah loe, Sithaw mah kawbangmaw panoek tih? Anih loe kathah tamai kamnum thung hoiah lokcaek thai tih maw?
14 Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
Kathah parai tamai mah anih to khuk khoep pongah, anih mah hnu mak ai; anih loe van amhaehaih loklam ranui ah ni amkaeh, tiah na thuih.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
Kasae kaminawk caehhaih loklam kangquem to na pazui han maw?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Nihcae loe atue akoep ai naah amro o moe, nihcae angdoethaih ahmuen doeh tui mah lak pae king.
17 som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
Nihcae mah Sithaw khaeah, Kaicae hae na caeh taak ah; Thacak Sithaw mah kaicae han timaw sah thai tang tih, tiah thuih o.
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
Sithaw mah kahoih hmuen hoiah nihcae ih im to koisak; toe kai loe kasae kaminawk ih poekhaih to kang qoi taak.
19 De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Nihcae amrohaih to katoeng kaminawk mah hnuk o naah, anghoe o; zaehaih tawn ai kaminawk mah nihcae to pahnui o thuih.
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
Kaicae ih misanawk loe amro o tangtang boeh, kanghmat nihcae ih hmuennawk doeh hmai mah kangh boih boeh.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
Sithaw khae ang paek o ah loe, anih hoi angdaeh oh; to tiah na sak o nahaeloe nang khaeah khosak hoihaih angzo tih.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
Anih pakha thung hoi tacawt daan to talawk ah loe, anih ih lok to na palung thungah khrum ah.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Thacak Sithaw khaeah nam laem o nahaeloe, anih mah na raemh let tih; na ohhaih kahni imthung hoiah na sakpazaehaih to takhoe ving nahaeloe,
24 kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
sui to maiphu baktih, Ophir ih sui to tuipui ih thlung baktiah na patung tih.
25 saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
Ue, Thacak Sithaw loe nang ih sui ah om ueloe, atho kana sumkanglung paroeai na tawn tih.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
To tiah nahaeloe Thacak Sithaw pongah anghoehaih na tawn ueloe, Sithaw to na doeng tahang tih.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Anih khaeah lawk na thuih naah, anih mah na tahngai pae tih; to tiah lokkamhaih to na koepsak tih.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
Na patoep ih hmuen to angcoeng ueloe, na caehhaih loklam to aang tih.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
Kaminawk pakhrak tathuk naah, nang loe pakoehhaih ah ka oh, tiah na thui tih; mi tlim ah khosah kami loe Sithaw mah pahlong tih.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Anih mah zaehaih tawn kami to pahlong tih; kaciim na ban hoiah anih to pahlong tih, tiah a naa.
