Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Ayup jawaben mundaq dédi: —
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
«Geplirimge qulaq sélinglar, Bu silerning manga bergen «teselliliringlar»ning ornida bolsun!
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Söz qilishimgha yol qoysanglar; Söz qilghinimdin kéyin, yene mazaq qiliwéringlar!
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
Méning shikayitim bolsa, insan’gha qaritiliwatamdu? Rohim qandaqmu bitaqet bolmisun?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Manga obdan qaranglarchu? Siler choqum heyran qalisiler, Qolunglar bilen aghzinglarni étiwalisiler.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Men bu ishlar üstide oylansamla, wehimige chömimen, Pütün etlirimni titrek basidu.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Némishqa yamanlar yashiwéridu, Uzun ömür köridu, Hetta zor küch-hoquqluq bolidu?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Ularning nesli öz aldida, Perzentliri köz aldida mezmut ösidu,
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Ularning öyliri wehimidin aman turidu, Tengrining tayiqi ularning üstige tegmeydu.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Ularning kaliliri jüplense uruqlimay qalmaydu, Iniki mozaylaydu, Moziyinimu tashlimaydu.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
[Reziller] kichik balilirini qoy padisidek talagha chiqiriwéridu, Ularning perzentliri taqlap-sekrep ussul oynap yüridu.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Ular dap hem chiltargha tengkesh qilidu, Ular neyning awazidin shadlinidu.
Ular künlirini awatchiliq ichide ötküzidu, Andin közni yumup achquchila tehtisaragha chüshüp kétidu. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Hem ular Tengrige: «Bizdin néri bol, Bizning yolliring bilen tonushqimiz yoqtur!» — deydu,
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
— «Hemmige Qadirning xizmitide bolushning erzigüdek neri bardu? Uninggha dua qilsaq bizge néme payda bolsun?!».
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Qaranglar, ularning bexti öz qolida emesmu? Biraq yamanlarning nesihiti mendin néri bolsun!
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
Yamanlarning chirighi qanche qétim öchidu? Ularni özlirige layiq külpet basamdu? [Xuda] ghezipidin ulargha derdlerni bölüp béremdu?
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Ular shamal aldidiki éngizgha oxshash, Qara quyun uchurup kétidighan paxalgha oxshashla yoqamdu?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
Tengri uning qebihlikini balilirigha chüshürüshke qalduramdu? [Xuda] bu jazani uning özige bersun, uning özi buni tétisun!
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Özining halakitini öz közi bilen körsun; Özi Hemmige Qadirning qehrini tétisun!
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
Chünki uning békitilgen yil-ayliri tügigendin kéyin, U qandaqmu yene öz öydikiliridin huzur-halawet alalisun?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Tengri kattilarning üstidinmu höküm qilghandin kéyin, Uninggha bilim ögiteleydighan adem barmidur?!
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
Birsi saq-salamet, pütünley ghem-endishsiz, azadilikte yilliri toshqanda ölidu;
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Béqinliri süt bilen sémiz bolidu, Ustixanlirining yiliki xéli nem turidu.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Yene birsi bolsa achchiq armanda tügep kétidu; U héchqandaq rahet-paraghet körmigen.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Ular bilen bille topa-changda teng yatidu, Qurutlar ulargha chaplishidu.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
— Mana, silerning némini oylawatqanliqinglarni, Méni qarilash niyetliringlarni bilimen.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
Chünki siler mendin: «Ésilzadining öyi nege ketken? Rezillerning turghan chédirliri nedidur?» dep sorawatisiler.
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Siler yoluchilardin shuni sorimidinglarmu? Ularning shu bayanlirigha köngül qoymidinglarmu?
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
[Démek], «Yaman adem palaket künidin saqlinip qalidu, Ular ghezep künidin qutulup qalidu!» — [deydu].
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Kim [rezilning] tutqan yolini yüz turane eyibleydu? Kim uninggha öz qilmishi üchün tégishlik jazasini yégüzidu?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Eksiche, u heywet bilen yerlikige kötürüp méngilidu, Uning qebrisi közet astida turidu.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Jilghining chalmiliri uninggha tatliq bilinidu; Uning aldidimu sansiz ademler ketkendek, Uning keynidinmu barliq ademler egiship baridu.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
Siler némishqa manga quruq gep bilen teselli bermekchi? Silerning jawabliringlarda peqet saxtiliqla tépilidu!
