Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Na Hiob buaa sɛ,
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
“Montie me nsɛm no yie. Momma yei nyɛ awerɛkyekyerɛ a mode ma me.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Monnya ntoboaseɛ mma me ɛberɛ a merekasa, na sɛ mekasa wie a, monkɔso nni fɛ.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
“Me nwiinwii hyɛ onipa anaa? Adɛn enti na ɛsɛ sɛ menya ntoboaseɛ?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Monhwɛ me, na mo ho nnwiri mo; momfa mo nsa nkata mo ano.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Sɛ medwene yei ho a, mebɔ hu; na me ho popo.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Adɛn enti na amumuyɛfoɔ tena nkwa mu? Wɔnyini kyɛ na wɔkɔ so di tumi.
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Wɔhunu wɔn mma a atwa wɔn ho ahyia no nkɔsoɔ, wɔhunu wɔn nananom.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Ɔhaw nni wɔn afie na ehu nni hɔ; Onyankopɔn asotwe mma wɔn so.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Wɔn anantwinini nyɛ akrawa; na wɔn anantwibereɛ wo a, wɔmpɔn.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
Wɔka wɔn mma bɔ mu te sɛ nnwankuo; na emu mmotafowa no hurihuri.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Wɔto nnwom wɔ akasaeɛ ne sankuo so; na wɔde atɛntɛbɛn nnyegyeeɛ gye wɔn ani.
Wɔdi yie wɔn nkwanna mu na wɔkɔ damena mu asomdwoeɛ mu. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Nanso wɔka kyerɛ Onyankopɔn sɛ, ‘Firi yɛn so! Yɛmpɛ sɛ yɛhunu wʼakwan.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
Hwan ne otumfoɔ no a ɛsɛ sɛ yɛsom no? Sɛ yɛbɔ no mpaeɛ a mfasoɔ bɛn na yɛbɛnya?’
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Nanso, wɔn nkɔsoɔ no nni wɔn nsam, enti metwe me ho firi amumuyɛfoɔ afutuo ho.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
“Nanso mpɛn ahe na wɔdum amumuyɛfoɔ kanea? Mpɛn ahe na amanehunu ba wɔn so, deɛ Onyankopɔn firi nʼabufuo mu de ba no?
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Mpɛn ahe na wɔyɛ sɛ ɛserɛ wɔ mframa ano, te sɛ ntɛtɛ a mframa den bi apra wɔn?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
Wɔka sɛ, ‘Onyankopɔn kora onipa asotwe so de twɛn ne mma.’ Ɛsɛ sɛ ɔtwe ɔnipa no ankasa aso ma ɔhunu.
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Ma wɔn ankasa ani nhunu wɔn sɛeɛ; ma Otumfoɔ abufuhyeɛ no nka wɔn ani.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
Wɔn abusuafoɔ a wɔagya wɔn akyire no renya hwee nʼagyapadeɛ nyinaa bɛsɛe.
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
“Obi bɛtumi akyerɛ Onyankopɔn nyansa, wɔ ɛberɛ a ɔbu atitire mpo atɛn?
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
Obi wu wɔ ɛberɛ a ɔwɔ ahoɔden; ne ho tɔ no na nʼaso mu adwo no,
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
na ne onipadua yɛ frɔmm, na ɛhon ahyɛ ne nnompe ma.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Ɔfoforɔ nso de ɔkra mu yeadie wu, a wanka asetena pa anhwɛ da.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Wɔsie wɔn nyinaa wɔ mfuturo korɔ mu, ma asonson korɔ no ara nuka wɔn.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
“Mahunu mo adwene, ɛkwan a mopɛ sɛ mobu me fɔ.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
Mopɛ sɛ moka kyerɛ me sɛdeɛ asikafoɔ ne amumuyɛfoɔ, wɔn bɔne enti, wɔhwere wɔn agyapadeɛ nyinaa.
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Nanso mommisa wɔn a wɔtu kwan; wɔbɛka akyerɛ mo sɛ
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
onipa bɔne nya ne ti didi mu amanehunu da, na wɔgyaa no ma no dwane abufuhyeɛ da.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Hwan na ɔtumi kasa nʼanim? Hwan na ɔtua no deɛ wayɛ so ka?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Wɔsoa no kɔ damena mu, na wɔwɛn nʼaboda.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Bɔnhwa mu dɔteɛ yɛ no dɛ; nnipa nyinaa di nʼakyi, na ɛdɔm a wɔntumi nkan wɔn di nʼanim.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
“Enti ɛbɛyɛ dɛn na mode mo nsɛnhunu akyekyere me werɛ? Mo mmuaeɛ nyɛ hwee sɛ atorɔ!”
