Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Ano ra ko Hopa; i mea ia,
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Ata whakarongo mai ki taku kupu, a hei tenei he kupu whakamarie mai ma koutou.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Tukua ahau, a ka korero hoki ahau; a ka mutu aku korero, haere tonu ta koutou tawai.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
Ahau nei, ki te tangata koia taku amuamu? A he aha ahau te manawanui ai?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Titiro mai ki ahau, miharo ai; kopania atu te ringa ki te mangai.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Mahara kau ahau, ka wehi, mau pu te wehi o oku kikokiko.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
He aha te hunga kino i ora ai, i koroheke ai, ae, i marohirohi ai to ratou kaha?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Pumau tonu o ratou uri ki to ratou taha ki to ratou aroaro, a ko a ratou whanau kei ta ratou tirohanga atu.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
O ratou whare kei runga i te rangimarie, kahore he wehi, kahore hoki a te Atua patu ki a ratou.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
E kaha ana tana puru ki te ekeeke, kahore hoki e he; ka whanau tana kau, kahore hoki he whakatahe.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
E tukua mai ana e ratou a ratou kohungahunga ano he kahui hipi, e pekepeke ana a ratou tamariki.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
He hunga hapai ratou i te timipera, i te hapa, e koa ana ki te tangi o te okana.
O ratou ra pau tonu i runga i te ahuareka, kitea rawatia ake kua heke ki te po. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Koia ratou i mea ai ki te Atua, Mawehe atu i a matou; kahore hoki o matou hiahia kia matau ki ou ara.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
He aha ra te Runga Rawa e mahi ai matou ki a ia? He aha hoki te rawa ki a matou ki te inoi ki a ia?
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Nana, kahore he pai mo ratou i o ratou ringa ake: matara atu i ahau te whakaaro o te hunga kino.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
Pehea te maha o nga matenga o te rama a te hunga kino? O nga panga mai ano hoki o to ratou aitua ki a ratou? O te tuwhanga mai a te Atua i nga mamae i a ia e riri ana?
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
E rite ai ratou ki te kakau witi i mua i te hau, ki te papapa e kahakina atu ana e te paroro?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
E mea ana koutou, E rongoatia ana e te Atua tona kino hei mea mo ana tamariki. Mana e utu tera ki a ia tonu, kia mohio ai ia.
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Tukua kia kite ona ake kanohi i tona hunanga, a tukua ia kia inu i te riri o te Kaha Rawa.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
He aha hoki tana manako ki tona whare i muri i a ia? ka poroa hoki ona marama i waenga?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
E whakaako ianei tetahi i te Atua ki te matauranga? Ko te kaiwhakawa hoki ia mo te hunga whakakake.
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
Tenei tangata, mate iho ia, pakari rawa ano hoki ona kaha, ata takoto ana ana mea katoa, kahore hoki he raruraru.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Ki tonu ona u i te waiu, a e makuku ana ona wheua i te hinu.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Mate iho hoki tera tangata, kawa tonu tona wairua, kahore hoki he pai hei kai mana.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Ka takoto ngatahi raua ki te puehu, a ko te iro hei hipoki mo raua.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Nana, e mohio ana ahau ki o koutou whakaaro, ki ta koutou ngarahu nanakia ano hoki moku.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
E ki ana hoki koutou, Kei hea te whare o te rangatira? Kei hea hoki te teneti i noho ai te hunga kino?
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Kahore ianei koutou i ui ki te hunga e haere atu ana i te ara? Kahore ranei koutou i mohio ki a ratou tohu?
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
Kei te rongoa nei hoki te tangata kono mo te ra o te whakangaro; ka whakaputaina ratou i te ra o te riri.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Ko wai e whakaatu i tona ara ki tona aroaro? Ko wai hoki hei hoatu i te utu mo tana mahi ki a ia?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Heoi ka kawea ia ki te urupa; kei te puranga he wahi mona.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Ka reka ki a ia nga pokuru o te awaawa, ka whai mai ano hoki nga tangata katoa i a ia; e kore nei hoki e taea te tatau te hunga i mua i a ia.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
He pehea ra ta koutou whakamarie tinihanga i ahau, e toe na hoki te he i roto i a koutou kupu e whakahoki mai na?
