Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Le hoe ty natoi’ Iobe:
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Tsatsiho o entakoo; ehe t’ie ro hamere anahareo.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Iheveo hey hivolañe, ie fa nivolañe, le mañinjea.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
Aa naho izaho, ondaty hao ty itoreovako? Ino ty tsy hahatsimboetse ahy?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Isaho iraho vaho ilatsao: akapefo am-pitàñe ty falie.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Ie mahatiahy iraho, le embetse; fitititihañe ty mangazoñe ty vatako.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Akore te mbe veloñe o tsereheñeo, miha-bey, vaho mitombo an-kaozarañe?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Mitrao-pimoneñe am’iareo, am-pahaisaha’ iareo o ana’eo, añatrefam-pihaino’ iareo o tarira’eo.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Soa-aro tsy an-kahembañañe o akiba’eo; tsy am’ iereo ty kobain’Añahare.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Mitongoñe o añombelahi’eo fa tsy milesa; miterake o añombe vave’eo fa tsy mandoly.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
Ampidadà’ iereo hoe lia raike o ana’eo; mitrekatreka o keleia’eo.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Kantsáñe naho marovany ty arahe’ iareo takasy, vaho mifale ami’ty feon-tsoly.
Gadoñe’ iereo am-pibodobodoañe o andro’eo vaho mizotso mb’an-kibory ao am-pierañerañañe. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Ie nanao ty hoe aman’ Añahare: Adono zahay! Tsy fañiria’ay ty hahafohiñe o sata’oo.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
Ia ze o El-Sadai zao, hitoroña’ay? Ino ty ho tombo’e ho anay te ihalalia’ay?
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Heheke, tsy am-pità’ iareo ty hasoa, lavits’ahy ty famerea’ o lo-tserekeo.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
Im-pire hao te akipeke ty failo’ o tsivokatseo? Im-pire t’ie ivovoa’ ty hankàñe? Ie anjarà’e ty tivontivoñe ty amy haviñera’ey.
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Boka-maike miatre-tioke iereo, hoe kafo’e aboelen-tio-bey?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
[Hoe nahareo: ] Ahajan’ Añahare ho amo ana’eo o tahi’eo. Ehe te hañondroke ama’e t’i Andrianañahare, hahafohina’e.
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Apoho ho oni-pihaino’e ty firotsaha’e, hitohofa’e ty haviñera’ i El-Sadai.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
Haoñe’e hao i hasavereña’e hanonjohy azey, apota’e hao te voaiake o vola’eo?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Ia ty hañoke hilala aman’Añahare kanao Ie ro mizaka o an-dikerañeo?
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
Mihomak’ ami’ty haañoña’e ty raike, ie miaiñañoleñañe am-panintsiñañe.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Pea ronono o korobo’eo, lendeñe o betron-taola’eo.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Mivetrake ka ty aman-kafairan-troke, le lia’e tsy nitsopeke raha mafiry.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Songa mandre andebok’ ao, sindre saroñan-oletse.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Eka, fantako ty fikitroha’ areo, ty fikililia’ areo hañaraty ahy.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
Fa hoe nahareo: Aia ty anjomba’ i roandriañey? Aia ty kivoho, ty fimoneña’ o lo-tserekeo?
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Mboe tsy nañontanea’ areo hao o mpañaveloo, tsy apota’ areo hao o talili’ iareoo?
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
te arovañe ho an-tsan-kankàñe i tsereheñey, ho kozozoteñe mb’eo añ’androm-piforoforoañe.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Ia ty hiatreatre aze ty amo lala’eo, ia ty hañondrok’ ama’e o nanoe’eo?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Ie takoneñe mb’an-kibory mb’eo, vaho ambenañe i lona’ey.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Mamy ama’e o vongan-tane am-bavataneo; vaho fonga hañorik’ aze ondatio, ie mitozantozañe ka ty niaolo.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
Aia arè ty añohòa’ areo amañ’entan-kòake, le o hatoi’ areoo, manao hakalitahañe avao.
