Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Awo Yobu n’addamu n’ayogera nti,
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
“Muwulirize n’obwegendereza ebigambo byange, era kino kibazzeemu amaanyi.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Mungumiikirizeeko nga njogera, oluvannyuma museke.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
“Okwemulugunya kwange nkw’olekezza muntu? Lwaki okugumiikiriza tekunzigwako?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Muntunuulire mwewuunye, mujja kukwata ne ku mumwa.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Bwe ndowooza ku kino, nfuna entiisa; omubiri gwange ne gukankana.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Lwaki abakozi b’ebibi bawangaala, ne bakaddiwa ne beeyongera n’amaanyi?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Balaba abaana baabwe bwe banywezebbwa, ezzadde lyabwe nga balaba.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Amaka gaabwe gaba n’emirembe nga temuli kutya; omuggo gwa Katonda tegubabeerako.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Ennume zaabwe teziremererwa, ente zaabwe enkazi zizaala awatali kusowola mwana gwazo.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
Abaana baabwe bagendera wamu nga kisibo; obuto ne bubeera mu kuzina.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Bayimbira ku bitaasa n’ennanga, ne basanyukira eddoboozi ly’omulere.
Emyaka gyabwe gyonna babeera bulungi, mangwago ne bakka mu ntaana. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Kyokka bagamba Katonda nti, ‘Tulekere emirembe gyaffe! Tetwegomba kumanya makubo go.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
Ayinzabyonna ye ani tulyoke tumuweereze? Kiki kye tuganyulwa bwe tumusaba?’
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Naye obugagga bwabwe tebuli mu mikono gyabwe, noolwekyo amagezi g’abakozi b’ebibi ganneewunyisa.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
“Ettaala y’abakozi b’ebibi yo, ezikira emirundi emeka? Ennaku ebajjira emirundi emeka? Katonda abatuusaako obulumi, ng’abasunguwalidde.
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Bali ng’ebisasiro ebitwaalibwa empewo; ng’ebisusunku embuyaga bye zitwala.
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
Katonda abonereza abaana olw’ekibi kya bakitaabwe. Asasule omuntu yennyini oyo alyoke ategeere!
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Leka amaaso ge ye yennyini galabe okuzikirira; leka anywe ku kiruyi kya Ayinzabyonna.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
Kubanga aba afaayo ki ku maka g’aba alese, nga emyezi gye egyamutegekerwa giweddeko?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
“Eriyo ayinza okuyigiriza Katonda amagezi, kubanga asalira omusango n’abo abasinga okuba aba waggulu?
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
Omusajja omu afiira w’abeerera ow’amaanyi, nga munywevu ddala ali mu mirembe gye,
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
omubiri gwe nga guliisiddwa bulungi, amagumba ge nga gajjudde obusomyo.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Omusajja omulala n’afa ng’alina obulumi ku mutima, nga teyafuna kintu kyonna kirungi.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Ne beebaka kye kimu mu ttaka, envunyu ne zibabikka bombi.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
“Mmanyi bulungi ddala kye mulowooza, enkwe ze mwagala okunsalira.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
Mugamba nti, ‘Kaakano eruwa ennyumba y’omusajja ow’amaanyi, eweema abasajja abakozi b’ebibi mwe baabeeranga?’
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Temwebuuzanga ku abo abatambula eŋŋendo? Temukkiriza bye babagamba,
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
nti omusajja omukozi w’ebibi awona ku lunaku olw’emitawaana, era awona ku lunaku olw’ekiruyi?
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Ani avumirira ebikolwa bye maaso ku maaso, ani amusasula ebyo by’akoze?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Atwalibwa ku ntaana, era amalaalo ge gakuumibwa.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Ettaka eriri mu lusenyi limuwoomera, abantu bonna bamugoberera, n’abalala abatamanyiddwa muwendo ne bamukulembera.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
“Kaakano musobola mutya okuŋŋumya n’ebitaliimu? Tewali kisigaddeyo ku bye mwanzizeemu wabula obulimba!”
