Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Na Job el fahk,
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
“Porongo ma nga fahk uh; Pwayena ma nga siyuk komtal in akwoyeyu kac.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Fuhlema kitin pacl luk in kaskas, ac nga fin tari, Na komtal ku in isrunyu, komtal fin lungse.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
“Alein luk uh tia ma in lain mwet; Oasr sripen semuteng luk uh.
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Ngetma liyeyu. Ya lumuk tia fal In oru komtal in lut ac kofla kaskas ke komtal suiyuwi uh?
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Ke nga nunku ma sikyak nu sik uh, Nga arulana oela, ac rarak ke sangeng.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
“Efu ku God El lela mwet koluk uh in moul, Nwe ke na elos matuoh, ac wona nu selos?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Oasr tulik natulos ac nutin natulos, Ac elos moulna muta nwe ke na elos liye ke tulik inge matula uh.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
God El tiana sang ongoiya nu ke lohm selos uh; Ac elos tia wi pula mwe aksangeng uh.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Aok, cow mukul natulos orek fahko, wo ouiya pacl nukewa, Ac cow mutan uh oswela ma natulos wanginna ma misa.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
Tulik natulos uh kasrusrsrusr na srital oana sheep fusr uh,
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Ac onsrosro nu ke pusren mwe on harp ac flute.
Elos moul ke moul na misla Ac pacl in misa lalos uh, elos ac misa na in misla ac tiana keok. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
“Mwet koluk uh fahk nu sin God, ‘Fahsr liki kut! Mansis kut in tia etu ma kom lungse.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
Su Ku liki Ku inge tuh kut in orekma nu sel? Mea, ac oasr ma wo nu sesr kut fin pre nu sel?’
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Elos fahk mu wo ouiya lalos uh ma na ke ku lalos sifacna, Tusruktu nga tia ku in insese nu ke luman nunak lalos inge.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
“Ku nu oasr pacl ma kuniyukla kalem lun mwet koluk uh? Ku nu oasr sie selos pula mwe ongoiya? Nu oasr pacl God El kai mwet koluk uh ke kasrkusrak
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Ac okulosla oana mah uh ke eng upa, Ku oana kutkut ma sohkla ke pacl in paka uh?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
“Komtal fahk mu God El akkeokye sie tulik ke sripen ma koluk lun papa tumal uh. Mo! Lela God Elan akkeokye na mwet se ma orekma koluk an; Lela in kalem selos lah God El oru ouinge ke sripen koluk ma elos sifacna oru.
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Lela mwet koluk uh in sifacna us mwatan ma koluk lalos an; Lela elos in pula kasrkusrak lun God Kulana.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
Moul lun sie mwet fin safla, Mea pwaye lah ac oasr nunak lal ke tulik natul, lah elos engan ku tia?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Mea, mwet uh ku in luti God, Su nununku mwet nukewa, finne elos su muta yen fulat?
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
“Sie kain mwet ac misa ke pacl na ma yohk wo ouiya nu sel, Ac el mutana okak ac misla.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Manol factfat na wo, ac koanon sri kacl uh srakna ku.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
A sie kain mwet uh wangin na pwaye engan lal; El inse toasr na ke el moul nwe ke na el misa.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Tusruktu elos kewa ac oana sie: elos ac misa, pukpuki, Ac manolos afla ke wet.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
“Nga etu nunak koluk lomtal ingan.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
Komtal fahk, ‘Pia lohm sin leum sac inge; Mwet se ma mutana oru ma koluk?’
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
“Ku komtal soenna wi sramsram nu sin mwet ma muta forfor nu saya uh? Komtal tiana etu kain mwe sramsram ma elos ac som nwe foloko srumun uh?
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
Ke len ma God El ac kasrkusrak ac akkeokye mwet uh, Mwet koluk uc wacna tia pula ma upa.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Wanginna mwet muta tukakin mwet koluk uh, Ku folokin nu sel ke ma koluk nukewa ma el orala.
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Ke el ac utukla nu ke kulyuk uh, Nu ke luf kial su arulana taranyuk wo,
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Mwet puspis ac fah wi fahsr nu ke pukmas uh, Ac finne fohkon acn uh, ac fah arulana mulala nu facl.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
“A komtal! Komtal srike in akwoyeyu ke kas lusrongten! Top lomtal an kikiap nufon!”
