Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Lè sa a, Jòb pran lapawòl ankò, li di konsa:
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
-Manyè tande sa m' pral di nou la a, non! Tanpri, charite m' ti ankourajman sa a!
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Ban m' yon ti chans pou m' pale. Lè m'a fini, nou mèt pase m' nan betiz kont nou!
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
Se pa avèk yon moun mwen annafè. Mwen gen rezon si m' pa ka tann ankò!
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Voye je nou gade m' byen. N'a sezi. N'a mete men nan bouch.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Mwen menm, lè m' chonje sa ki rive m', m' pè. Tout kò m' pran tranble.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Poukisa Bondye kite mechan yo ap viv? Li kite yo rive vye granmoun, epi tout zafè yo mache byen?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Yo gen pitit ak pitit pitit. Yo wè yo ap grandi devan je yo.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Bondye pa voye malè sou yo pou pini yo. Y'ap viv alèz lakay yo san ankenn danje.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Wi, bèf yo kwaze san mank, yo fè pitit san pèdi pòte.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
Timoun yo ap kouri tankou ti mouton nan savann. Y'ap jwe, y'ap sote tankou ti kabrit.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Y'ap chante, y'ap jwe gita, y'ap bat tanbou, y'ap danse pandan moun ap jwe fif pou yo.
Jouk jou yo mouri, kè yo kontan. Yo desann nan peyi kote mò yo ye a ak kè poze. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Se yo menm k'ap plede di Bondye: Kite n' an repo! Nou pa bezwen konnen jan ou vle pou moun viv la.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
Kisa Bondye ki gen tout pouvwa a ye menm pou nou sèvi l' la? Kisa sa ap rapòte nou lè nou lapriyè l'?
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Yo pretann tou sa yo genyen se kouraj yo ki ba yo l'. Yo pa t' janm mete Bondye nan koze yo. Mwen pa dakò ak jan y'ap pale a, non.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
Ou janm wè limyè mechan an mouri? Ou janm tande malè rive yo? On jan wè Bondye fè kolè pou l' pini malveyan yo,
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
pou van bwote yo ale tankou zèb chèch, pou van tanpèt chase yo tankou pay pitimi?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
Yo pretann di Bondye va pini pitit pou peche papa yo! Poukisa se pa papa yo menm li pini pou yo ka pran leson?
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Se pou mechan yo te wè chatiman yo. Se yo menm ki te pou santi kòlè Bondye ki gen tout pouvwa a pa dous.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
Ki mele yo sa ki rive pitit yo, lè yo fin ale, lè yo fin viv tan pou yo te viv la?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Men, Bondye ki jije ata zanj ki nan syèl la, ki moun ki ka moutre l' sa pou li fè?
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
Gen moun ki pa janm malad jouk yo mouri. Jouk jou yo antre anba tè, yo kontan, yo pa gen tèt chaje.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Yo gra nan tout kò yo, tout zo yo plen ak mwèl.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Yon lòt menm pa janm konnen sa ki rele kè kontan. Li pase tout lavi l' nan nesesite, li mouri nan mizè.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Men, lè tou de mouri, yo antere yo, vèmen kouvri kadav yo menm jan.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Men wi, mwen konnen sa ki nan tèt nou. Mwen konnen ki move lide n'ap fè sou mwen koulye a.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
N'ap mande kote kay gwo zotobre a. Sa ki rive kay nèg ki te konn fè sa ki mal la.
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Kouman? Nou pa pale ak moun ki vwayaje? Nou pa konn ki nouvèl y'ap bay?
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
Jou Bondye ankòlè, lè l'ap pini an, se toujou mechan yo ki resi chape kò yo!
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Men, ki moun ki ka kanpe devan yo pou akize yo? Ki moun ki ka fè yo peye sa yo fè a?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Yo fè bèl lantèman pou yo. Yo mete moun veye tonm yo.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Foul moun ap swiv sèkèy yo, yon pati moun devan, yon pati moun dèyè. Menm tè a chita dous sou kadav yo.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
Lèfini, n'ap chache konsole m' ak yon bann pawòl san sans. Tou sa n'ap reponn mwen la a se manti.
