Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Forsothe Joob answeride, and seide,
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Y preye, here ye my wordis, and do ye penaunce.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Suffre ye me, that Y speke; and leiye ye aftir my wordis, if it schal seme worthi.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
Whether my disputyng is ayens man, that skilfuli Y owe not to be sori?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Perseyue ye me, and be ye astonyed; and sette ye fyngur on youre mouth.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
And whanne Y bithenke, Y drede, and tremblyng schakith my fleisch.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Whi therfor lyuen wickid men? Thei ben enhaunsid, and coumfortid with richessis.
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Her seed dwellith bifor hem; the cumpeny of kynesmen, and of sones of sones dwellith in her siyt.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Her housis ben sikur, and pesible; and the yerde of God is not on hem.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
The cow of hem conseyuede, and caluede not a deed calf; the cow caluyde, and is not priued of hir calf.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
Her litle children goen out as flockis; and her yonge children `maken fulli ioye with pleies.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Thei holden tympan, and harpe; and ioien at the soun of orgun.
Thei leden in goodis her daies; and in a point thei goen doun to hellis. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Whiche men seiden to God, Go thou awei fro us; we nylen the kunnyng of thi weies.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
Who is Almiyti God, that we serue him? and what profitith it to vs, if we preien him?
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Netheles for her goodis ben not in her hond, `that is, power, the counsel of wickid men be fer fro me.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
Hou ofte schal the lanterne of wickid men be quenchid, and flowing schal come on hem, and God schal departe the sorewis of his stronge veniaunce?
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Thei schulen be as chaffis bifor the face of the wynd; and as a deed sparcle, whiche the whirlewynd scaterith abrood.
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
God schal kepe the sorewe of the fadir to hise sones; and whanne he hath yoldun, thanne he schal wite.
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Hise iyen schulen se her sleyng; and he schal drynke of the stronge veniaunce of Almyyti God.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
For whi what perteyneth it to hym of his hows aftir hym, thouy the noumbre of his monethis be half takun awey?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Whether ony man schal teche God kunnyng, which demeth hem that ben hiye?
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
This yuel man dieth strong and hool, riche and blesful, `that is, myrie.
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Hise entrails ben ful of fatnesse; and hise boonys ben moistid with merowis.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Sotheli anothir wickid man dieth in the bittirnesse of his soule, and with outen ony richessis.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
And netheles thei schulen slepe togidere in dust, and wormes schulen hile hem.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Certis Y knowe youre wickid thouytis, and sentensis ayens me.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
For ye seien, Where is the hows of the prince? and where ben the tabernaclis of wickid men?
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Axe ye ech of `the weie goeris; and ye schulen knowe, that he vndurstondith these same thingis,
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
that an yuel man schal be kept in to the dai of perdicioun, and schal be led to the dai of woodnesse.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Who schal repreue hise weies bifor hym? and who schal yelde to hym tho thingis, whiche he hath doon?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
He schal be led to the sepulcris; and he schal wake in the heep of deed men.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
He was swete to the `stoonys, ether filthis, of helle; and drawith ech man aftir hym, and vnnoumbrable men bifor him.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
Hou therfor coumforten ye me in veyn, sithen youre answeris ben schewid to `repugne to treuthe?
