Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Eka Ayub nodwoko niya,
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
“Chikuru itu mondo uwinj wechena; yie utimna ngʼwono mondo uwinja.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
An bende miyauru thuolo mondo awuo, to ka asetieko wuoyo, to udhi nyime gijara.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
“Uparo ni aywagora ne dhano? En angʼo ma dimi abed mos?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Rangauru ane ka ok dubwogi; kendo ka ok dumak dhou ka uhum.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Ka aparo kuom kaka achal, to angʼengʼ angʼengʼa; kendo denda duto tetni.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Angʼo momiyo joma timbegi richo ngima angima, angʼo momiyo gidak amingʼa, kendo tekregi osiko medore ameda?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Nyithindgi dongo maber mi bed gi keregi e diergi kendo nyikwagi bende nyaa ka pod gingima.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Miechgi oriti maber maonge gima bwogogi; kendo kum mar Nyasaye onge kuomgi.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Rwethgi koluwo dhok mamon to nyaka nywol; dhogegi nywolo nyiroye madongo duto kendo onge minywolo kobwogi.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
Nyithindgi wuotho kanyakla ka jamni; to nyithindgi matindo giro ka nyiroye.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Giwer ka gigoyo oyieke gi asili; kendo gimiel ka gigoyo orutu.
Piny dhi kodgi maber higa ka higa, kendo githo ka gin gi kwe. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
To gingʼanyone Nyasaye kagiwacho niya, ‘Wewa mos!’ Waonge gi gombo moro amora mar ngʼeyo yoreni.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
Jehova Nyasaye Maratego to en ngʼa, ma dwatine? Koso en ohala mane mwabiro yudo kwalame?
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Kata kamano mwandugigo ok giyudo gi tekregi giwegi, emomiyo apogora mabor gi pach joma richogo.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
“To kata kamano, donge joricho manok ema tho piyo? Donge ji matin kuomgi kende ema masira mako; ma en masira ma mirimb Nyasaye ema okelo?
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Bende gi chalo gi lum ma yamo yiengo, kata gi mihudhi ma yamo tero?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
Wachore ni Nyasaye kano kum monego okumgo ngʼato ne yawuote. An to awacho ni ber moloyo ka Nyasaye okumo jaketho owuon, mondo eka ngʼama oketho opuonjre.
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Ber mondo one chandruok ma en owuon ema okelo; kendo mondo orom gi Jehova Nyasaye Maratego.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
Nimar ok lichne kata ka otho moweyo joge ka giko ndalo mar ngimane ochopo.
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
“Bende nitiere ngʼama nyalo ngʼadone Nyasaye rieko, ka en owuon ema ongʼado bura nyaka ne joma ni malo mogik?
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
Ngʼat moro tho ka pod otegno kodak maber kendo owinjo maber chuth,
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
ka dende orito maber, kendo chokene otegno.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
To ngʼat machielo to tho ka chunye opongʼ gi lit, ma ok oneno ber moro amora e ngimane duto.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Kata kamano giduto iyikogi machalre e lowo kendo kute nur kuomgi machalre.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
“Angʼeyo maber gik ma uparo, angʼeyo gik muchano e chunyu mondo ukinyago.
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
Uwacho niya, ‘Dak koro wane od ruodheno, hembe mane joma richo odakiego koro ere?’
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
To donge usepenjoe joma osedak amingʼa? Pod ok uyudo konyruok kuom weche ma gisebedo ka ginyisou,
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
ni ngʼama rach tony ka masira obiro kendo ni iresega chiengʼ mirima?
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
En ngʼa makwere e wangʼe koketho? Koso ngʼa machule kuom gima osetimo?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Chiengʼ ma iyike e liel to liende irito maber.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Sa ma idhi yike to ji duto kowe, kendo lowo lwar kuome mos.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
“Ka en kamano, to kara koro ere tiende hoya gi wecheu manonogo? Onge adiera kata achiel modongʼ kuom dwokougo, makmana miriambo lilo!”
