Job 21
1 Saa tog Job til Orde og svarede:
Yoube da amane sia: i,
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Na sia: be nabima! Na da amo dogo denesisu fawane dilima adole ba: sa.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
Dilia na sia: ma: ne, logo doasima! Amasea, na sia: da dagosea, dilia da hanaiba: le, ba: sola: le gagama!
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
Na sia: ga gegesu da osobo bagade dunu ilima hame. Be na momabo hou da bai bagade gala.
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
Nama ba: ma! Dilia fofogadigi ouiya: le ha: gi nama sosodomu da defea.
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
Na da nama hamoi hou amo bu dawa: sea, na da dawa: su hamedei amola na da yagugusa.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Abuliba: le Gode da wadela: i hou hamosu dunu esaloma: ne yolesisala: ? E abuliba: le ili da: i hamone amola bagade gaguiwane esaloma: ne yolesisala: ?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Ilia da ilia mano amola ilia aowalali ilia asigilabe ba: musa: sosodo esafulu.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
Gode da ili diasu amoga gugunufinisisu hou hame iasisa. Ilia da beda: didigisa hame esalumu.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Dafawane, ilia bulamagau da galuli amola mae se nabawane mano lalelegesa.
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
Ilia mano da sibi mano defele, hehenaiya hehedela lafiadala.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Ilia sani baidama amola fulabosu amo dudududabe amoga gafosa.
Ilia olofole agoane esalu, se mae nabawane bogosa. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Wadela: i hamosu dunu da Godema ili udigili yolesima: ne sia: sa. Gode da ilia esala hamomu ilegesa. Be ilia amo ilegei dawa: mu hame hanai.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
Ilia da Godema hawa: hamomu da hamedei liligi agoane dawa: sa. Ilia Godema sia: ne gadosu da ilia hou hame fidima: beyale dawa: lala.
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
Ilia da ilila: gasaga didili hamosa sia: sa. Be na da ilia asigi dawa: su hou amo hame lale gamu.
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
Dilia da wadela: i hamosu dunu afae ea hadigi ha: ba: doi dagoi ba: bela: ? Wadela: i hamosu dunu afae da gugunufinisisu hou ema doaga: be ba: bela: ? Gode da ougiba: le, wadela: i hamosu dunu afae amoma se dabe ibela: ?
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
E da wadela: i hamosu dunu amo gisi foga mini asi defele, ili fulabole fasibala: ? O gulu isuga mini asi defele, ili fulabole fasibala: ?
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
Dilia da amane sia: sa! Gode da mano ea ada wadela: le hamoiba: le, amo manoma se dabe iaha. Hame mabu! Gode da wadela: i hamosu dunu, ilima fawane se dabe imunu da defea. E da ilia wadela: le hamoiba: le, ilima se dabe iaha, amo olelemu da defea.
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Wadela: i hamosu dunu ilia da ilia hamobeba: le fawane se dabe lamu da defea. Ilia Gode Bagadedafa Ea ougi bagade hou ba: mu da defea.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
Ninia esalusu da dagosea, ninia mano da hahawane esaloma: bela: le dawa: ma: bela: ?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Dunu afae da Gode Ema hou olelema: bela: ? Hame mabu! Gode da dunu amo da baligili gadodafa heda: i, ilima fofada: sa.
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
Dunu mogili da dagumuiwane esalea bogosa. Ilia da hahawane se mae nabawane esalu, amalu bogosa.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Mogili ilia da hahawane hame esalu, bogosa. Ilia da esalea amola bogosea, eso huluane hihiwane gala.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Be dunu huluane da defele bogole, uli dogosa. Ili huluane da daba: ga dedeboi dagoi ba: sa.
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Dilia dogo ganodini ougi dialebe, amo na dawa:
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
Dilia da agoane adole ba: sa, ‘Mimogo dunu amo da wadela: le hamosu, amo ea diasu da wali habila: ?’
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Dilia da lalusu dunu amo bisili sia: sa: ibela: ? Ilia ga asi misini, sia: ne iasu dilia hame nabibala: ?
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
Gode da ougiba: le, se dabe bidi iasea, E da wadela: le hamosu dunuma se dabe hame iaha.
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
Dunu afae da wadela: le hamosu dunuma diwaneya udidimu, o ilia wadela: le hamobeba: le se dabe imunu da hamedafa gala.
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Dunu eno da ilia bogoi da: i hodo amo bogoi uli dogoiga gaguli ahoasea, dunu osea: idafa da ilima asigiba: le, mogodigili fa: no bobogesa. Amola osobo da ilia da: i da: iya gebewane dialebe ba: sa.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
Be dilia! Dilia da na dogo denesima: ne, hamedei sia: fawane sia: sa. Dilia nama adole iasu huluane da ogogosu sia: fawane.”
