< Job 21 >

1 Saa tog Job til Orde og svarede:
فَأَجَابَ أَيُّوبُ وَقَالَ:١
2 Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
«اِسْمَعُوا قَوْلِي سَمْعًا، وَلْيَكُنْ هَذَا تَعْزِيَتَكُمْ.٢
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!
اِحْتَمِلُونِي وَأَنَا أَتَكَلَّمُ، وَبَعْدَ كَلَامِي ٱسْتَهْزِئُوا.٣
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?
أَمَّا أَنَا فَهَلْ شَكْوَايَ مِنْ إِنْسَانٍ، وَإِنْ كَانَتْ، فَلِمَاذَا لَا تَضِيقُ رُوحِي؟٤
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!
تَفَرَّسُوا فِيَّ وَتَعَجَّبُوا وَضَعُوا ٱلْيَدَ عَلَى ٱلْفَمِ.٥
6 Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:
«عِنْدَمَا أَتَذَكَّرُ أَرْتَاعُ، وَأَخَذَتْ بَشَرِي رِعْدَةٌ.٦
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
لِمَاذَا تَحْيَا ٱلْأَشْرَارُ وَيَشِيخُونَ، نَعَمْ وَيَتَجَبَّرُونَ قُوَّةً؟٧
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
نَسْلُهُمْ قَائِمٌ أَمَامَهُمْ مَعَهُمْ، وَذُرِّيَّتُهُمْ فِي أَعْيُنِهِمْ.٨
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
بُيُوتُهُمْ آمِنَةٌ مِنَ ٱلْخَوْفِ، وَلَيْسَ عَلَيْهِمْ عَصَا ٱللهِ.٩
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
ثَوْرُهُمْ يُلْقِحُ وَلَا يُخْطِئُ. بَقَرَتُهُمْ تُنْتِجُ وَلَا تُسْقِطُ.١٠
11 de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;
يُسْرِحُونَ مِثْلَ ٱلْغَنَمِ رُضَّعَهُمْ، وَأَطْفَالُهُمْ تَرْقُصُ.١١
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
يَحْمِلُونَ ٱلدُّفَّ وَٱلْعُودَ، وَيُطْرِبُونَ بِصَوْتِ ٱلْمِزْمَارِ.١٢
13 de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget, (Sheol h7585)
يَقْضُونَ أَيَّامَهُمْ بِٱلْخَيْرِ. فِي لَحْظَةٍ يَهْبِطُونَ إِلَى ٱلْهَاوِيَةِ. (Sheol h7585)١٣
14 skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
فَيَقُولُونَ لِلهِ: ٱبْعُدْ عَنَّا، وَبِمَعْرِفَةِ طُرُقِكَ لَا نُسَرُّ.١٤
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«
مَنْ هُوَ ٱلْقَدِيرُ حَتَّى نَعْبُدَهُ؟ وَمَاذَا نَنْتَفِعُ إِنِ ٱلْتَمَسْنَاهُ؟١٥
16 Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?
«هُوَذَا لَيْسَ فِي يَدِهِمْ خَيْرُهُمْ. لِتَبْعُدْ عَنِّي مَشُورَةُ ٱلْأَشْرَارِ.١٦
17 Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,
كَمْ يَنْطَفِئُ سِرَاجُ ٱلْأَشْرَارِ، وَيَأْتِي عَلَيْهِمْ بَوَارُهُمْ؟ أَوْ يَقْسِمُ لَهُمْ أَوْجَاعًا فِي غَضَبِهِ؟١٧
18 saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
أَوْ يَكُونُونَ كَٱلتِّبْنِ قُدَّامَ ٱلرِّيحِ، وَكَالْعُصَافَةِ ٱلَّتِي تَسْرِقُهَا ٱلزَّوْبَعَةُ؟١٨
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,
ٱللهُ يَخْزِنُ إِثْمَهُ لِبَنِيهِ. لِيُجَازِهِ نَفْسَهُ فَيَعْلَمَ.١٩
20 lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
لِتَنْظُرْ عَيْنَاهُ هَلَاكَهُ، وَمِنْ حُمَةِ ٱلْقَدِيرِ يَشْرَبْ.٢٠
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?
فَمَا هِيَ مَسَرَّتُهُ فِي بَيْتِهِ بَعْدَهُ، وَقَدْ تَعَيَّنَ عَدَدُ شُهُورِهِ؟٢١
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
«أَٱللهُ يُعَلَّمُ مَعْرِفَةً، وَهُوَ يَقْضِي عَلَى ٱلْعَالِينَ؟٢٢
23 En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:
هَذَا يَمُوتُ فِي عَيْنِ كَمَالِهِ. كُلُّهُ مُطْمَئِنٌّ وَسَاكِنٌ.٢٣
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
أَحْوَاضُهُ مَلآنَةٌ لَبَنًا، وَمُخُّ عِظَامِهِ طَرِيٌّ.٢٤
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
وَذَلِكَ يَمُوتُ بِنَفْسٍ مُرَّةٍ وَلَمْ يَذُقْ خَيْرًا.٢٥
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
كِلَاهُمَا يَضْطَجِعَانِ مَعًا فِي ٱلتُّرَابِ وَٱلدُّودُ يَغْشَاهُمَا.٢٦
27 Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
«هُوَذَا قَدْ عَلِمْتُ أَفْكَارَكُمْ وَٱلنِّيَّاتِ ٱلَّتِي بِهَا تَظْلِمُونَنِي.٢٧
28 naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«
لِأَنَّكُمْ تَقُولُونَ: أَيْنَ بَيْتُ ٱلْعَاتِي؟ وَأَيْنَ خَيْمَةُ مَسَاكِنِ ٱلْأَشْرَارِ؟٢٨
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
أَفَلَمْ تَسْأَلُوا عَابِرِي ٱلسَّبِيلِ، وَلَمْ تَفْطِنُوا لِدَلَائِلِهِمْ؟٢٩
30 Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.
إِنَّهُ لِيَوْمِ ٱلْبَوَارِ يُمْسَكُ ٱلشِّرِّيرُ. لِيَوْمِ ٱلسَّخَطِ يُقَادُونَ.٣٠
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
مَنْ يُعْلِنُ طَرِيقَهُ لِوَجْهِهِ؟ وَمَنْ يُجَازِيهِ عَلَى مَا عَمِلَ؟٣١
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
هُوَ إِلَى ٱلْقُبُورِ يُقَادُ، وَعَلَى ٱلْمَدْفَنِ يُسْهَرُ.٣٢
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
حُلْوٌ لَهُ مَدَرُ ٱلْوَادِي. يَزْحَفُ كُلُّ إِنْسَانٍ وَرَاءَهُ، وَقُدَّامَهُ مَا لَا عَدَدَ لَهُ.٣٣
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!
فَكَيْفَ تُعَزُّونَنِي بَاطِلًا وَأَجْوِبَتُكُمْ بَقِيَتْ خِيَانَةً؟».٣٤

< Job 21 >