Job 20
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Respondens autem Sophar Naamathites, dixit:
2 Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
[Idcirco cogitationes meæ variæ succedunt sibi, et mens in diversa rapitur.
3 til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
Doctrinam qua me arguis audiam, et spiritus intelligentiæ meæ respondebit mihi.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
Hoc scio a principio, ex quo positus est homo super terram,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
quod laus impiorum brevis sit, et gaudium hypocritæ ad instar puncti.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Si ascenderit usque ad cælum superbia ejus, et caput ejus nubes tetigerit,
7 som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
quasi sterquilinium in fine perdetur, et qui eum viderant, dicent: Ubi est?
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Velut somnium avolans non invenietur: transiet sicut visio nocturna.
9 Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
Oculus qui eum viderat non videbit, neque ultra intuebitur eum locus suus.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
Filii ejus atterentur egestate, et manus illius reddent ei dolorem suum.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Ossa ejus implebuntur vitiis adolescentiæ ejus, et cum eo in pulvere dormient.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
Cum enim dulce fuerit in ore ejus malum, abscondet illud sub lingua sua.
13 sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
Parcet illi, et non derelinquet illud, et celabit in gutture suo.
14 saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
Panis ejus in utero illius vertetur in fel aspidum intrinsecus.
15 Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Divitias quas devoravit evomet, et de ventre illius extrahet eas Deus.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
Caput aspidum suget, et occidet eum lingua viperæ.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
(Non videat rivulos fluminis, torrentes mellis et butyri.)
18 han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Luet quæ fecit omnia, nec tamen consumetur: juxta multitudinem adinventionum suarum, sic et sustinebit.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Quoniam confringens nudavit pauperes: domum rapuit, et non ædificavit eam.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Nec est satiatus venter ejus: et cum habuerit quæ concupierat, possidere non poterit.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Non remansit de cibo ejus, et propterea nihil permanebit de bonis ejus.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Cum satiatus fuerit, arctabitur: æstuabit, et omnis dolor irruet super eum.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
Utinam impleatur venter ejus, ut emittat in eum iram furoris sui, et pluat super illum bellum suum.
24 Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
Fugiet arma ferrea, et irruet in arcum æreum.
25 en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Eductus, et egrediens de vagina sua, et fulgurans in amaritudine sua: vadent et venient super eum horribiles.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Omnes tenebræ absconditæ sunt in occultis ejus; devorabit eum ignis qui non succenditur: affligetur relictus in tabernaculo suo.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Revelabunt cæli iniquitatem ejus, et terra consurget adversus eum.
28 Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
Apertum erit germen domus illius: detrahetur in die furoris Dei.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Hæc est pars hominis impii a Deo, et hæreditas verborum ejus a Domino.]
