Job 20
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Na Zophar el fahk,
2 Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
“Job, kom arulana aktoasryeyu. Inge nga semutengla, ac kena tari topuk kom.
3 til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
Ma kom fahk ah kas in na pirakak, Tusruktu nga etu lah nga ac topuk fuka.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
“Kom etu na lah oemeet me, Ke mutawauk in fili mwet uh fin faclu ah,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
Wangin sie mwet koluk ku in engan paht.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Sahp el ac ku in kapak in mwet na fulat se, Nwe ke na insifal sun pukunyeng uh,
7 som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
Tusruktu el ac ukyukla oana kutkut uh. Mwet ma etal meet ah, Ac suk lah el som nu ya.
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
El ac wanginla oana sie mweme, oana sie aruruma ke fong, Ac tiana sifil liyeyuk.
9 Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
El ac wanginla liki acn ma el tuh muta we meet ah;
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
Ac tulik natul ac fah akfalyela ma lun mwet sukasrup ma el tuh pisrala ah.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Meet, manol fusr ac el arulana fokoko, Tusruktu ac tia pat, ac fah ekla nu ke kutkut.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
“Ma koluk uh finne oana sie ma emwem nu ke oalul, Ac el finne okanla oan ye lohul,
13 sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
Ac tia lungse sisla, a kena in oanna inwalul elan engankin ema uh.
14 saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
Tusruktu mongo inge ac ekla mwen ke sun insial — Mwen oana pwasin uh.
15 Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Mwet koluk uh wihtacla mwe kasrup ma el pisrala uh; Ac God El ac eisla sel, finne oan insial.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
Ma su mwet koluk se ukumya uu oana pwasin; Ac fah unilya oana ngalngul lun soko wet pwasin uh.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
El ac fah tia moul in liye infacl ma oil in olive soror we uh, Ku infacl srisrik ma oasr milk ac honey soror kac.
18 han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
El ac enenu in fuhleak nufon ma el kemkatu kac meet ah; Ac fah wangin pacl elan insewowokin mwe kasrup lal,
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Mweyen el tuh akkeokye ac pilesru mwet sukasrup, Ac eisla lohm ma siena mwet musaela.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Rapku lal uh oru el tia ku in muti.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Ke pacl el mongo uh, wanginna luwa, Ac inge, pacl in mut lal uh safla.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Ke pacl se el sun na pwaye kasrpal, Na toasriyen mwe keok ma el oru inge nufon ac fah putatyang nu facl ac toanilya.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
Lela elan kang ma nukewa ma el ke kang uh! God El ac fah kael ke kasrkusrak ac folo lal.
24 Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
El fin srike elan kaingkunla cutlass osra uh, Na soko osra in pisr, su muta uh orekla ke bronze, ac fah faksilya.
25 en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Soko osra in pisr ac fah sasla ke manol; Ac srah kacl uh ac fah tultul ke acn saromrom ke mutun osra uh, Ac el ac arulana tuninfongla.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Ma lal nukewa ma el elosak, ac fah kunausyukla; Sie e su tia ma tayak ke poun mwet Ac fah esukulak wi mwet nukewa in lohm sel.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Kusrao ac akkalemyela koluk lun mwet se inge, Ac faclu fah orek loh lainul.
28 Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
Sie sronot ac fah pokla mwe kasrup lal nukewa Ke len se ma God El nununku mwet koluk in kasrkusrak lal.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
“Pa inge safla lun mwet koluk uh, Safla se ma God El nuna akoela nu selos.”
