Job 20
1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
ナアマ人ゾパルこたへて曰く
2 Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
これに因てわれ答をなすの思念を起し心しきりに之がために急る
3 til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
我を辱しむる警語を我聞ざるを得ず 然しながらわが了知の性われをして答ふることを得せしむ
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
なんぢ知らずや古昔より地に人の置れしより以來
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
惡き人の勝誇は暫時にして邪曲なる者の歡樂は時の間のみ
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
その高天に逹しその首雲に及ぶとも
7 som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
終には己の糞のごとくに永く亡絶べし 彼を見識る者は言ん彼は何處にありやと
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
彼は夢の如く過さりて復見るべからず 夜の幻のごとく追はらはれん
9 Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
彼を見たる目かさねてかれを見ることあらず 彼の住たる處も再びかれを見ること無らん
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
その子等は貧しき者に寛待を求めん 彼もまたその取し貨財を手づから償さん
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
その骨に少壯氣勢充り 然れどもその氣勢もまた塵の中に彼とおなじく臥ん
12 Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
かれ惡を口に甘しとして舌の底に藏め
13 sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
愛みて捨ず 之を口の中に含みをる
14 saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
然どその食物膓の中にて變り 腹の内にて蝮の毒とならん
15 Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
かれ貨財を呑たれども復之を吐いださん 神これを彼の腹より推いだしたまふべし
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
かれは蝮の毒を吸ひ 虺の舌に殺されん
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
かれは蜂蜜と牛酪の湧て流るる河川を視ざらん
18 han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
その勞苦て獲たる物は之を償して自ら食はず 又それを求めたる所有よりは快樂を得じ
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
是は彼貧しき者を虐遇げて之を棄たればなり 假令家を奪ひとるとも之を改め作ることを得ざらん
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
かれはその腹に飽ことを知ざるが故に自己の深く喜ぶ物をも保つこと能はじ
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
かれが遺して食はざる物とては一も無し 是によりてその福祉は永く保たじ
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
その繁榮の眞盛において彼は艱難に迫られ 乏しき者すべて手をこれが上に置ん
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
かれ腹を充さんとすれば神烈しき震怒をその上に下し その食する時にこれをその上に降したまふ
24 Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
かれ鐡の器を避れば銅の弓これを射透す
25 en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
是に於て之をその身より拔ば閃く鏃その膽より出きたりて畏懼これに臨む
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
各種の黒暗これが寳物ををほろぼすために蓄へらる 又人の吹おこせしに非る火かれを焚き その天幕に遺りをる者をも焚ん
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
天かれの罪を顯はし 地興りて彼を攻ん
28 Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
その家の儲蓄は亡て神の震怒の日に流れ去ん
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
是すなはち惡き人が神より受る分 神のこれに定めたまへる數なり
