< Job 20 >

1 Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Felelt a Náamabeli Czófár és mondta:
2 Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
Azért gondolataim válaszra bírnak, s minthogy bennem van fel buzdulásom.
3 til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
Megszégyenítésem feddését hallom, és szellemem az én értelmemből bír feleletre.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
Nem tudod-e azt, a mi öröktől fogva van, a mióta embert tettek a földre,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
hogy a gonoszok ujjongása rövid ideig tart a az istentelennek öröme egy pillanatig?
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Ha égbe nyúl föl emelkedése és feje a felhőig ér:
7 som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
mint sara örökre elvész, a kik látták, azt mondják: hol van?
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Mint álom elrepül, s nem találják meg, s elűzetik, mint éji látomány;
9 Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
a szem rátekintett, de nem teszi többé, és nem pillantja őt meg újra helye.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
Fiai kérlelik a szegényeket, s önkezei adják vissza jogtalan vagyonát.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Csontjai tele vannak ifjú erejével, s vele együtt porba fekszik.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
Ha édesnek ízlik szájában a rosszaság, rejtegeti nyelve alatt,
13 sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
kíméli, de nem ereszti el, és visszatartja ínyében:
14 saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
beleiben elváltozik étele, viperák mérge van belsejében.
15 Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Vagyont nyelt el és kihányta, hasából hajtja ki Isten.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
Viperamérget szopik, megöli őt az áspis nyelve.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
Nem szabad néznie ereit, folyóit, patakjait méznek és tejnek.
18 han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Visszaadja a szerzeményt, a nem nyeli le, cserébe vett vagyonával nem fog örvendeni.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Mert elnyomta, cserben hagyta a szegényeket, házat rabolt s nem építi föl.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Mert nem ismert nyugtot hasában, azzal a mit megkívánt, nem menekül meg.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Nincsen maradék evéséből; azért nem lesz maradandó az ő java.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Bősége teljében meg fog szorulni; a szenvedésnek minden keze reá jön.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
Lesz majd hasának megtöltésére: belé bocsátja fellobbant haragját, esőként hullatja a testébe.
24 Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
Menekül a vasfegyver elől, érczíj járja által;
25 en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
húzza és kijön hátából, villogó nyíl megy ki epéjéből – rajta ijedelmek.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Minden sötétség ólálkodik kincseire, megemészti őt szítatlan tűz, lelegeli a maradékot sátrában.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Bűnét feltárják az egek s föltámad ellene a föld.
28 Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
Elköltözik háza terméke, szétfoly haragja napján.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Ez a gonosz ember része az Istentől és a rá kimondott örökség Istentől.

< Job 20 >